- Producent
- Type
- Varenr.4482.2022
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent13.5
- ØkologiskNej
- Primær Drue
- StilFrugtig & saftig
Storslået vin fra førsteklasses-marker i Chassagne-Montrachet, hvor næste stop er Grand Cru’erne Le Montrachet og Batard. Her er det ikke unormalt at vinificere hele sin vin i egetræsfade, men Arnaud Baillot insisterer ikke desto mindre på at gennemføre gæringsprocessen i temperaturkontrollerede, rustfri ståltanke. Først herefter flyttes vinen til en blanding af nye og gamle egetræsfade, hvor den lagrer i ca. 12 måneder inden aftapning.
Med vinfremstillingen i rustfri ståltanke følger en stor og umiddelbar rigdom i retning af rosmarinolie, harpiks og bløde blomstertoner. Først i anden række kommer indslag af ristet brød og mandler fra fadlagringen, som også anes i den på én gang livlige og friske men også fyldige, detaljerede smag. En subtil mineralitet følger oplevelsen til dørs via en smukt struktureret og kompleks finish.
Dette er førsteklasses vin til den særlige lejlighed, ikke mindst gastronomisk til foie gras, fisk i flødesauce, charcuteri af de fineste udskæringer eller braiseret kød og/eller svampe.
Vi anbefaler at nyde vinen ved omkring de 10 grader inden for mindst 20 år fra høstårgangen.