Om Attis 'Sitta' Albariño Maceración
Sitta er, hvad der sker, når man både sprogligt og produktionsmæssigt behandler sin vin 'omvendt' af den mere klassiske hvidvin fra Attis. Om resultatet er en orangevin ellerblot en hvidvin kommer vist an på øjenene, der ser. Under alle omsætndigheder har den nemlig en rigere struktur, men mere orange farve og også en mere eksotisk aroma end Attis’ øvrige Albariño-vine!
Vinificering
Som i rosé og rødvin - men med den grønne Albariño i hovedrollen - får Sitta sin særegne identitet under gæringsprocessen, hvor kontakten med drueskallerne tilføjer fylde og et strejf af tannin til vinen. Lagringen har dernæst fundet sted i ståltanke, og vinen er til sidst nænsomt filtreret, inden den er hældt på flaske.
Aroma og smag
Set på orangevinsspektret er Sitta en mediumfyldig men stadig elegant og saftig vin, hvor friske citrusblomster, ananas, citron og fersken møder appelsinskal, bagt karamel og honning fra skalkontakten og lagringen.
På tungen har vinen alligevel en bredere tekstur og fine, let bitre tanniner, der sammen med Albariños klassisk sprøde syre og saftige eftersmag formår at udfordre smagsløgene uden ligefrem at provokere.
Serveringsforslag
Med denne tilføjede struktur har Sitta sine største øjeblikke i selskab med mad - både fisk og kød fra stegepanden eller grillen - men også gerne retter med et mere eksotisk twist såsom marokkanske gryderetter, etiopisk injera eller koreansk med fermenteret kim-chi. Nyd den også eller lagrede oste - velbekomme!
Vi anbefaler servering ved 10-12 grader inden for vinens første 6-7 leveår
Anmeldelser og point
94 point - James Suckling, september 2022
"A serious and structured, skin-contact white, showing kumquat, tangerine, jasmine, yellow pear and a hint of resin on the nose. Medium-bodied palate that’s bone-dry and slightly chewy, with refined tannins. Drink or hold."