Druerne til denne flotte, frugtsøde, saftige og traditionelle Barbera d'Alba kommer fra 2 hektar fordelt over den økologisk dyrkede Castellero-vinmark i Barolo-området. Castellero, der hører til i eliten af vinmarker, må imidlertid kun lægge navn til Nebbiolo-vine, og denne vin får derfor i stedet påført navnet Castlé, som sprogligt henviser til det samme sted. Under gæringen holdes temperaturen gennem hele processen på under 25 grader, hvilket er et essentielt træk i Barale Fratellis filosofi om at overføre så meget som muligt af Barbera-druens charmerende frugtaroma, saftighed og balance tili den færdige vin. Derpå lagring 12 måneder i 500-liters franske tonneaux-fade samt yderligere nogle måneder i flasken før frigivelsen i november 2019. Farven i glasset er rubinrød. Duften er karakteristisk af modne røde frugter og blommer og smagen frugtig med en let bitterhed á la mørk chokolade, der smelter sammen i en kødfuld, mellemfyldig og velafbalanceret helhed. Eftersmagen er tør og med en behagelig syre, der gør vinen læskende på trods af det seriøse udtryk. Drik den til grøntsager og laks fra grillen eller til boeuf béarnaise, charcuterie og pikante oste. Nydelsen er på sit højeste mellem 3 og 5 år fra høsttidspunktet, hvor vi anbefaler servering ved 12-14 grader.
Specifikationer
- ProducentBarale Fratelli
- TypeRødvin
- Varenr.5114.2020
- OmrådePIEMONTE
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent14.5
- ØkologiskNej
Skriv din egen anmeldelse