- Producent
- Type
- Varenr.4012.2018
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent13,8
- ØkologiskJa
- Primær Drue
Mange steder i verden forbindes Pinot Gris med letbenede og ofte simple hvidvine. Seriøsiteten og kompleksiteten er imidlertid en anden sag i Alsace, hvor druen oftere viser sit sande potentiale - i særdeleshed i denne charmeur fra Barmès Buecher og deres biodynamisk dyrkede Rosenberg-mark.
I flere lag præsenteres vinens komplekse aroma, først i form af en let røget skal, så et lidt flintet og mineralsk lag før mødet med den frugtige kerne af honning, pærer og modne, saftige ferskner. På tungen er vinen tør, rund og cremet med en mediumkraftig frugtsyre, som sammen med en beskeden bitterhed giver struktur, friskhed samt lidt bid og klæder den frugtsøde eftersmag utroligt godt.
Vi anbefaler at servere vinen ved 7-10 grader og gerne at ledsage den med diverse stegte fiske-, kød- og skaldyrsretter. Anret, som i Alsace, med traditionel champignonsauce eller efter orientalsk inspiration med f.eks. sød chili, soja, koriander og lime.