Vin til nytårsmiddagen

VIN TIL NYTÅR

Velkommen til nytårsskriftet over dem alle (i hvert fald her på laudrup.dk) – blogindlægget, hvor vi løfter sløret for de af vores i forvejen sirligt udvalgte vine, der ifølge vores sommelierers kræsne ganer står allerskarpest til de menuer, som langt de fleste danskere nyder nytårsaften.

Men hvad så, hvis I skal have en anden forret eller måske holder fast i den historiske nytårstorsk? Så kan I tage vinanbefalinger fra de retter, der bedst ser ud til at passe jeres menu. Når du klikker på vinene, kan du desuden læse, hvad vi foreslår at servere til.

God fornøjelse =)

Velkomstbobler & Nytårstale

Vi er vilde med bobler – ikke mindst, når de kommer fra Champagne. Derfor har vi udvalgt nogle flasker, som går formidabelt til velkomst af gæster samt til nytårstalen kl. 18 – eventuelt ledsaget nogle salte snacks, blinis eller en bette østers.

Skulle der være noget tilovers, kan I sagtens tage glasset med til forretten, især til de kolde serveringer.

Pierre Paillard Champagne Grande Recolte Bouzy Grand Cru

Mailly Brut Reserve Champagne Grand Cru


Forret

En klassisk nytårsforret byder ofte på skaldyr eller fisk, og vi har derfor udvalgt vine der matcher disse. Det kunne være Chablis eller Riesling til østers, friske skaldyr og blinis eller Bourgogne til kammuslinger … Endelig er der den intense hummerbisque, hvortil vi foreslår en af vores absolut mest intense, fyldige og komplekse hvidvine; Capellanía

Stéphanie & Vincent Michelet Chablis

Paul Kubler Riesling Breitenberg


Hovedret

De fineste udskæringer af okse finder gerne vej til nytårsmenuernes hovedret. Vores forslag: Drik Rødvin.

Jo mere fedtmarmorering og jo mere stegeflade, desto kraftigere og mere fadpræget en vin foreslår vi at åbne. Omvendt med det mere magre (vildt) eller lyse (fjerkræ) kød, hvor det er oplagt også at skrælle flere lag af vinen som i en Pinot Noir. Har I valgt fisk til hovedret, kan I passende se mod de gode hvidvine ovenfor. =)

Fabien Coche Auxey-Duresses Rouge

Bouzereau Beaune 1. Cru

Jane et Sylvain Gevrey-Chambertin

Pio Cesare Barolo

Mouton Noir Cabernet Sauvignon 'In Sheeps Clothing'

Pavillon de Taillefer Saint-Emilion Grand Cru

Château Vieux Taillefer Saint-Emilion Grand Cru


Dessert & Kransekage

En tommelfingerregel siger, at en vin faktisk skal være sødere end desserten, du serverer den til, da vinen ellers vil fremstå overraskende sur og skarp. Det er også derfor, vi anbefaler, at du IKKE åbner en tør champagne kl. 24, hvis du samtidig agter at spise dig mæt i sød, sød kransekage ;) Nedenfor har vi fire forslag – med og uden bobler og i forskellige sødmegrader. OBS: Tjek serveringsforslagene i vinbeskrivelserne.

Soucherie Coteaux du Layon Patrimoine

Mailly Delice Demi Sec Champagne Grand Cru

Parxet Cava Cuvée Dessert ½ fl

Umathum Beerenauslese 37,5 cl.


Champagnemenu

Du kunne også bare glemme alt, hvad vi har skrevet ovenfor og i stedet gå all in på champagne! Hos champagneproducenten Mailly serverer de således champagne til alle middagens retter. Vi ved det, vi har nemlig været der og smagt, hvordan hver champagnes individuelle stilart og tørhedsgrad kan bruges til at få det bedste frem i maden, når man tænker sig om. Og hvilken mere oplagt anledning end nytårsaften er der til at nyde en hel champagnemenu til middagen?

Start fra venstre og bevæg dig mod højre, indtil du ender ved desserten og den halvsøde Délice.

Vi ønsker dig et pragtfuldt, boblende nytår!

Mailly Brut Reserve Champagne Grand Cru

Mailly Blanc de Noir Champagne Grand Cru

Mailly Brut Rosé Champagne Grand Cru

Mailly Delice Demi Sec Champagne Grand Cru