Vin til Oksekød

vin til oksekød

Oksekød er en af de mest populære ingredienser i hovedretten, uanset om det er fredag aften eller en stor fest.

Derfor er valget af vin også vigtigt! Helt overordnet bør du dog altid vælge en vin, som du selv kan lide, men vil du udforske dine smagssanser så vin og mad går op i en højere enhed, så læs videre...

 

Det er vigtigt at vælge en vin med tannin for at kunne passe til kødets protein, og selvom hvidvin sjældent vil gøre noget dårligt for maden, er rødvin med sin uundgåelige tanninstruktur ofte det oplagte valg. Oksekød findes desuden i et hav af udskæringer såsom filet, steak eller mørbrad, og nogle gange afgør udskæringen og teksturen vinvalget for vores kunder. Dette specifikke møde kan nemt gøres til en videnskab, men med dét risikerer man også at fjerne fokus fra andre og mere afgørende elementer på tallerkenen. Sommelierer vil nemlig hellere kigge på stegemetoden og særligt tilbehøret.

Det vigtigste tilbehør er typisk sauce og garniture! Er der pebersauce, svampesauce eller rødvinssauce? Er der stegte tomater eller masser af hvidløg til? Her kommer nogle af vores erfaringer med de forskellige saucer og vine.

Vin til oksekød med pebersauce

Nyder du et godt stykke kød med pebersauce, vil vi intuitivt anbefale rødvine på syrah eller shiraz, da denne drue i tillæg til sin charmerende brombær- og blomsterfrugt også selv har det med at udvikle en del krydrede og peber-agtige noter. De klassisk og historisk bedste eksemplarer finder du i det nordlige Rhône, bl.a. Hermitage, Côte Rôtie og Cornas.

I Australien, USA og lignende oversøiske vinområder smager Syrah/Shiraz typisk mere af sort peber i stedet for hvid peber. Størst er forskellen dog i frugtprofilen, som i disse mere modne versioner typisk er mere insisterende, fyldig og undertiden marmelade-agtig. 

Hvornår skal jeg vælge oversøisk?

Oversøisk Syrah har tradionelt også flere ristede og karameliserede noter fra at have ligget længere på fad (eller på flere nye, kraftigt fade), og dét kan være en stor fornøjelse, hvis oksekødet har været en tur på grillen.

Serveres kødet som steg (mørbrad, culotte), er kødsmagen typisk renere, og til det anbefaler vi derfor også en vin med mindre fadpræg og en lidt rankere struktur. Her er ovennævnte Syrah-vine fra det nordlige Rhône ofte rigtig gode.

Prøv også...

Et godt alternativ kunne være en Piemonte-vin på Barbera-druen, som vi havde stor succes med til en kvindevinmiddag på Restaurant Salon.

Vin til oksekød med svampesauce

Pinot Noir, Nebbiolo, Tempranillo.

Mange rødvine udvikler med tiden en lidt "svampet" og "efterårsagtig" aroma, men i visse druetyper opstår det hurtigere og i mere udpræget grad end i andre. Vores enormt vidende sommelier, Jesper, har lavet dettte længere indlæg om vine til svampe, som kan give mere dybdegående svar. 

Vin til oksekød med sauce Bearnaise

Det klassiske valg til denne klassiske servering er rødvine fra Bordeaux! Men det kan nu også sagtens være oversøisk Cabernet Sauvignon, og særlig vores vinhuse er i den elegante stil, med syre det kan hamle op med bearnaisesaucens fedme og estragon. 

Også her ville vi måske være tilbøjelige til træffe det europæiske valg til steg og det oversøiske til bøf.

Vin til oksekød med whiskysauce

Whiskeysauce karakteriseres af en høj intensitet og sødme. Her vil vine på Zinfandel- eller Primitivo-druen vil være et oplagt valg pga. deres typisk højere frugtsødme og alkohol.