- Producent
- Type
- Varenr.5059.2014
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- ØkologiskJa
- Primær Drue
- StilElegant & let
R56 er det "charmerende" navn på denne mark i Barolo-kommunen La Morra, der har en anelse mere krydder og kant end "nabovinen" Annunziata.
Vinificering
Efter høsten sendes druerne straks til kælderen, hvor de omhyggeligt sorteres og udvælges. Dette efterfølges af gæring ved kontrollerede temperaturer i rustfri ståltanke, der - ligesom i Brandinis øvrige vine - respekterer terroirets elegance og spidsfindige frugt. Fermenteringen efterfølges af 30 måneders lagring på store egetræsfade (botti - 20-60 hl) og afsluttes med minimum 6-8 måneder i flasken inden frigivelse.
Aroma og smag
Når den hældes i glasset, er R56 Barolo betagende transparent og granatrød i hele sin essens. I næsen følger den op med vidunderligt komplekse noter af tørrede roser, blommer, kirsebær, friskplukkede middelhavsurter samt begyndende antydninger af skovbund og trøfler.
På ganen starter den vidunderligt tørt, gribende og aromatisk. Den har saft og kraft, som der skal være i en Barolo, men selv i sin ungdom er det fulgt af en utrolig fløjlsblød tekstur. Takket være sin frugtsyre er R56 desuden imponerende frisk og livlig, hvilket gør den mere end velvalgt på både den korte og lange bane.
Serveringsforslag
Server Brandini R56 ved en temperatur på 15 - 18°C. Start køligt og lad den udvikle sig i glasset. Den er et perfekt tilbehør til osso bucco, porchetta eller vildt med trøffelsauce og årstidens rodfrugter.
Anmeldelser og point
94 point - Wine Enthusiast
"Aromas of forest floor, sour cherry, camphor and a whiff of grilled Porcini come to the forefront. Linear and focused, the palate shows youthful tension, with bright acidity and firm, refined tannins that accompany pomegranate, orange rind, spirits-soaked cherry and licorice. Drink 2027–2033." - Kerin O’Keefe