- Producent
- Type
- Varenr.9920.2021
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent13
- ØkologiskNej
- Primær Drue
Den silkebløde, yndefulde og parfumerede RP Pinot Noir er en anerkendelse, ja en hyldest, af stedets utrættelige matriark, Robyn Pamela! Det er ikke nemlig kun støtte og support, Robyn som hustru og mor har bidraget med i Garys 40-årige karriere, hvor hun har været med til at plante de første vinstokke, kørt traktorer, fyldt tønder og plukket druer til langt over midnat. Hvis de hos By Farr nogensinde mangler hænder, har Robyn altid været den første til at udfylde tomrummet - uanset opgavens art og tidspunktet på dagen. Det skal hædres, for som de selv siger det på den australske farm: ”You can always count on mom”. Som frugtkilde lukrerer RP Pinot Noir på By Farrs ’Cote Vineyard’, der fra sine tre stenholdige skråninger hhv. indfanger morgensolen, eftermiddagssolen og aftensolen. Frugten høstes som altid i hånden – først den køligste men også mest næringsfattige ’East Cote’, inden det senere på ugen bliver de andres tur. Derfra går turen til vinhuset og gæring med det naturlige gær med 40-50% hele klaser afhængigt af årgangen. Det tager rundt regnet 19 dage med 2-3 daglige nedtrædninger af drueskallerne, og så er vinen ellers klar til lagring – ca. 18 måneder i franske Allier-fade, heraf 50% nye. Endelig er vinen klar til at komme på flaske og fremstår nu med en kækt parfumeret, rund og harmonisk bær- og blomsterduft. Kirsebær, boysenbær og tranebær møder båder friske urter, violer, knust peber og ristede krydderier. Med sig på tungen har den desuden en forbløffende glathed og ro, der strækker sig fra tungespids og videre ned i hele ganen. Tanninstrukturen er fin, syren saftigt velintegreret og den resulterende vin elegante, letsvævende og helstøbt. Dette er vin til mange artede formål, både vegetariske i form af svamperagout, squash og rodfrugt eller til fjerkræ samt magert kød, f.eks. kalvemørbrad og råvildt. Vi anbefaler at nyde vinen efter Robyn Pamelas anbefaling: Let afkølet ved 13-16 grader, også helt uden mad, hvis du i sommermånederne bare har lyst til en ekstra dimension af forfriskende selvforkælelse.
Skriv din egen anmeldelse