- Producent
- Type
- Varenr.0540.NV
- Land
- OmrådePENEDÈS
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent12.5
- ØkologiskJa
Om Cava Petit Albet i Noya Brut Reserva
Virkelig en lækker Cava, tænkte vi i kor, da vi første gang smagte denne økologiske skønhed fra Albet i Noya. Og når den tilmed viste sig at være væsentligt billigere end nærmest alle andre cavaer på dette niveau, var der ingen tvivl. DEN måtte vi have!
Vinificering
Cavaen her er lavet på de klassiske Cava-druer Xarel·lo, Macabeu og Parellada.
Alle druer er høstet i hånden og derefter gæret i 26 dage ved 15 grader. Andengæringen har derefter fundet sted efter den traditionelle metode i flaske, og vinen er så lagret minimum 15 måneder i flasken før degorgering, hvilket kvalificerer den til at være en Reserva.
Aroma og smag
Tilbage står en frisk, ren og sprød mousserende vin med fine, raffinerede bobler og en charme, der er svær at stå for.
Aromaerne tæller både æbler, citrus, tropisk gul frugt samt briôche og lidt ristede noter fra flaskelagringen. På tungen fremstår den våde fyldig og rund men frem for alt frisk og med et diskret strejf af sødme til at balancere den saftige syre.
Serveringsforslag
Denne herlige cava kan trygt anvendes som til alskens boblende formål, herunder receptioner eller apéritif ledsaget af saltmandler og øvrige snacks.. Imidlertid har den også krop og syre til at matche fiskeretter såsom ceviche eller det koreanske, japanske eller thailandske køkken, hvor boblerne vil rense efter de ofte brede udvalg af krydderier.
Vi anbefaler at servere vinen ved 6-7 grader.
Obs: Datoen på flaskens bagside indikerer tidspunktet for degorgering - altså hvornår proppen er sat i flasken. På den måde kan du som forbruger se vinens færdige 'produktionsdato' og vil ud fra denne være i stand til selv at vurdere, hvornår den bør nydes. I dette tilfælde anbefaler vi således at nyde vinen inden for 24 måneder efter degorgeringsdatoen.
Anmeldelser og point
6 stjerner samt BEDSTE MOUSSERENDE til velkomstdrik på AOV - Alt Om Vin, 'Bedste Champagne og mousserende til Nytår 2014 ':
5 stjerner - VinAvisen: Flot cava - en årgangs-cava på økodruer. Her sker der noget. En vin med et bredt spekter - god druesmag, brød, gær, tilpas syre og lang eftersmag. - VinAvisen, December 2014
5 stjerner - Berlingske Tidende, VINTESTEN: Lækker, pivfrisk og æblet i duft. Slank og pirrende med masser af sprød og mundrensende syre. På kanten til anorektisk benethed med sin knasende tørre syre og ranke frugtkerne. Bedste cava jeg længe har smagt. - Rolf Madsen, Berlingske Tidende, Maj 2013