- Producent
- Type
- Varenr.0556.NV
- Land
- OmrådePENEDÈS
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent12.5
- ØkologiskJa
- Primær Drue
Om Albet i Noya Cava Brut Reserva 'Efecte'
Niveauet på denne økologiske Cava Reserva har banet vej til vinkortet på en af verdens bedste restauranter, "El Celler de Can Roca", og når du smager den, føler vi os ganske overbeviste om, at du hurtigt vil forstå, hvorfor...
Druer og vinificering
Efecte er lavet på druerne Xarel·lo, Chardonnay, Macabeu og Parellada fra over 30 år gamle vinstokke.
Det hele er høstet og sorteret i hånden inden vinificeringen og flaskelagringen - for denne Reserva i 24 måneder, hvilket tilføjer en endnu større kompleksitet og dybde end i Albet i Noyas "almindelige" cava - vel at mærke uden at skille sig af med vinhusets karakteristiske og charmerende frugtprofil.
Aroma og smag
Aromaen udtrykker dermed både gule æbler, pærer, citron, grape, våde klipper, saltmandler og briôche. På tungen udviser vinen en flot struktur med en stor og afrundet mundfylde, en saftig syre og helt fine bobler fuldendt ved en tør, behagelig og langlivet finish.
Serveringsforslag
Albet i Noya Efecte er det helt rette match til retter med fisk og skaldyr, salater med tropisk frugt nødder eller som en elegant aperitif til at skyde festlighederne i gang! Servér ved 6-8 grader og smag fuglene synge...
Obs: Datoen på flaskens bagside indikerer tidspunktet for degorgering - altså hvornår proppen er kommet på. På den måde kan du som forbruger se vinens færdige 'produktionsdato' og vil ud fra denne være i stand til selv at vurdere, hvornår den bør nydes. I dette tilfælde anbefaler vi således at nyde vinen inden for 5 år fra degorgeringsdatoen - allerhelst ved en serveringstemperatur på 6-8 grader.<p>
Anmeldelser og point
5/6 stjerner hos Alt Om Vin i testen "De bedste mousserende til nytår":
"Citrus, grape og lime. Flintet let petroleum, saltet mineralsk. Små vedholdende bobler. Harmonisk, frisk og sprød Cava."
- Alt Om Vin, december 2017
91 point - Vinbladet:
"Frisk, moden, mineralsk og dyb frugt, fin eksotisk frugt. Fyldig smag, cremet med lang, frisk, cremet eftersmag med moden frugt, meget vinøs Cava"
- Vinbladet, december 2017