- Producent
- Type
- Varenr.9941.2019
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent14
- ØkologiskNej
- Primær Drue
- StilKraftig & intens
Om Cliff Edge Shiraz
Bedre end nogensinde!
Cliff Edge er rundet af 100% Shiraz fra de granitholdige skråninger, der præger den historiske og køligt beliggende Mount Langi Vineyard et par timer vest for Melbourne. Her blæser kølende vinde ind fra ikke så fjerne kyster og ledes af videre Langi-bjergene ned i dalen. I jordbunden sørger aflejringerne af granit blandet med rødt ler samtidig for, at de de nu 50 år gamle Shiraz-stokke ikke producerer for mange blade og druer og i stedet holder fokus fast rettet på kvalitet.
Vinificering
I vinhuset er de fleste druer afstilket før gæringen, mens en mindre del hele klaser er fermenteret for sig selv for at bidrage med lidt kant og stringens til den endelige vin. Efter endt gæring er den så hældt på franske egetræsfade (30% nye), hvor den har modnet i sammenlagt 14 måneder inden aftapning på flaske.
Aroma og smag
Resultatet er en rubinrød vin med en frisk og fyldig bouquet af brombær, modne kirsebær, lakrids, peber og chokolade. På tungen fuldendes den storladne mundfylde og spændstige tekstur af friskkværnet peber, krydrede fadnoter og ikke mindst et elegant et helhedsindtryk af en vin, der samtidig er blød, harmonisk og langvarig.
Serveringsforslag
Drik Cliff Edge Shiraz til peberbøf, stegte grøntsager eller alt godt fra grillen, når vejret tillader det. Servér den da ved 13-16 grader - så spiller det!