{"title":"Domaine Payen","description":"","products":[{"product_id":"dom-payen-chenin-blanc-anjou-le-blanc-prelud","title":"Dom. Payen Chenin Blanc Anjou le Blanc Prelud","description":"\u003cp class=\"\"\u003eMed slanke former, ukompliceret adfærd og det herligste frugt\"drive\" åbner Domaine Payen med denne hvidvin døren ind til Chenin Blanc-universet. \"Le Blanc\", som den også kaldes, er et ærligt udtryk for, hvad denne traditionsbårne drue kan præstere, når den får lov at tale uden filter, og så er den en smuk introduktion til vinhusets filosofi: En vin med jordkontakt, præcision og ro uden unødvendigt store armbevægelser til at fjerne fokus fra, hvad det burde handle om.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3 class=\"\"\u003eVinificering\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eDruerne til vinen høstes i praksis fra parceller med skiferholdig undergrund i Anjou og vinificeres med let hånd. Fermenteringen sker spontant med druernes egne gærceller, altså uden tilsætning af kulturgær. Vinen lagres dernæst udelukkende på ståltank, hvormed den bedst bevarer druens naturlige friskhed og tillader terroirets karakter at træde frem.\u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eDer anvendes kun en meget lav dosis svovl. Derudover er der intet tilsat og intet fjernet. \u003c\/p\u003e\n\u003ch3 class=\"\"\u003eAroma og smag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eI næsen er vinen dermed diskret men præcis i form af hvide blomster, citronskal, gule æbler og en let røgtonet mineralitet fra skiferjorden. På tungen er den tør, spændstig, og slank præget af renhed – igen med æbler, måske lidt umoden fersken og desuden en nærmest saltet syrestruktur, der giver en fantastisk energi og friskhed.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3 class=\"\"\u003eServeringsforslag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003e“Le Blanc” er en fantastisk makker til retter, hvor syre og mineralitet får lov at spille med. Det kunne eksempelvis være til rå østers, ceviche, grillet fisk med citron eller for den sags skyld frisk gedeost i det salte hjørne og med friskt garniture. Endelig gør den sig altså også glimrende solo, når man bare vil have et glas vin, der smager af mere end det koster.\u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eVi foreslår dig at drikke den ung for sin spændstighed eller at gemme den et par år og se, hvordan Chenin foldes ud. Nyd den i øvrigt ved 8-10 grader for den optimale balance!\u003c\/p\u003e","brand":"Domaine Payen","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62584823710083,"sku":"4740.2025","price":199.2,"currency_code":"DKK","in_stock":false}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0997\/8527\/7827\/files\/001-001-Dom.PayenCheninBlancAnjouleBlancPrelud_42f21a74-aae1-4331-914f-b6c.png?v=1789377611"},{"product_id":"dom-payen-savennieres-chenin-la-plage-abandonnee","title":"Dom. Payen Savennieres Chenin La Plage Abandonnee","description":"","brand":"Domaine Payen","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62584823841155,"sku":"4743.2024","price":335.2,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0997\/8527\/7827\/files\/001-001-Dom.PayenSavennieresCheninLaPlageAbandonnee.png?v=1789377615"},{"product_id":"dom-payen-anjou-chenin-la-vague-enchantee","title":"Dom. Payen Anjou Chenin La Vague Enchantee","description":"\u003cp class=\"\" data-end=\"957\" data-start=\"566\"\u003e“La Vague Enchantée” – den fortryllede bølge – er ikke blot et poetisk navn men heldigvis også et passende billede på den bevægelse og karakter, der udgør denne ene og mest generøse del af top-duen fra Domaine Payen. Vinen, der kommer fra Anjou i det vestlige Loire, får sine dybe frugtlag og ulastelige energi fra to typer af skifer samt stenarten phtanite, og med sin forlængede lagring set i forhold til vinhusets entry level-vine fremelskes desuden en større kompleksitet, som kalder på fordybelse.\u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\" data-end=\"1221\" data-start=\"959\"\u003eMens søstervinen \u003cem data-end=\"997\" data-start=\"976\"\u003eLa Plage Abandonnée\u003c\/em\u003e fra Savennières viser Chenin i en mere lodret og salt præget udgave, kan “La Vague Enchantée” altå betragtes som det runde og favnende modstykke. Men frygt ej: Oplevet på egen hånd er der masser af energi og struktur til at yde modspil til mad og til at sikre et langt liv i flasken.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3 class=\"\" data-end=\"1241\" data-start=\"1223\"\u003eVinificering\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"\" data-end=\"1582\" data-start=\"1242\"\u003eI marken høstes druerne i hånden, og i kælderen gæres den friskpressede most spontant uden tilsætningsstoffer. Vinen lagres i 12 til 16 måneder afhængig af årgangens karakter, og det hele udspiller sig i neutrale beholdere, altså uden \"forstyrrende\" brug af ny eg. \u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\" data-end=\"1676\" data-start=\"1584\"\u003eSom med resten af vinene fra Domaine Payen er filosofien enkel: lavt indgreb, høj præcision.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3 class=\"\" data-end=\"1697\" data-start=\"1678\"\u003eAroma og smag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"\" data-end=\"2057\" data-start=\"1698\"\u003eI glasset åbner vinen forlystelserne med ekspressive noter af modne pærer, saftige gule æbler og hvide, nektarfyldte forårsblomster, der ledsages af diskrete strejf bivoks, nødder samt bagte citrusfrugter. Der er en klar mineralitet i både næse og mund, som trækker en fin, flintet linje gennem vinens blødere sider. Smagen balancerer flot mellem moden frugt og spændstig syre, og afslutningen er lang, tekstureret og præget af en naturlig ro.\u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\" data-end=\"2150\" data-start=\"2059\"\u003eMan fornemmer Anjous varme favntag, og med den kølige, faste struktur bindes det hele sammen med bravour.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3 class=\"\" data-end=\"2175\" data-start=\"2152\"\u003eServeringsforslag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"\" data-end=\"2425\" data-start=\"2176\"\u003eLa Vague Enchantée kommer særligt til sin ret sammen med rige fiskeretter, fjerkræ i cremede saucer eller vegetariske serveringer med svampe og nødder. Den har også en klar plads ved ostebordet, særligt til faste oste som comté eller modnet gedeost.\u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\" data-end=\"2571\" data-start=\"2427\"\u003eServer ved 10–12 grader og giv den gerne lidt luft - enten et halvt til et helt døgn i flasken eller en times tid på karaffel inden du serverer den.\u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\" data-end=\"2571\" data-start=\"2427\"\u003eVinen er smuk nu men vil også udvikle yderligere dybde og kompleksitet over de næste 5–10 år. Sandsynligvis også længere...\u003c\/p\u003e","brand":"Domaine Payen","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62584823906691,"sku":"4744.2024","price":319.2,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0997\/8527\/7827\/files\/001-001-Dom.PayenAnjouCheninLaVagueEnchantee.png?v=1789377619"},{"product_id":"dom-payen-rouge-grolleau-val-de-loire","title":"Dom. Payen Rouge Grolleau Val de Loire","description":"\u003cp class=\"\"\u003e“Le Rouge” er Domaine Payens bud på en rødvin, der gør op med forestillingen om, at rødvin nødvendigvis skal være mørk, muskuløs og fadlagret for at kunne tages alvorligt. Her er der i stedet fokus på lethed, drikkeglæde og transparens – både i farve og filosofi.\u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eDet er med andre ord rødvin, når det er mest levende og mindst kompliceret. En rødvin uden rødvinsattitude.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3 class=\"\"\u003eVinificering\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003e“Le Rouge” udmærker sig i første instans ved at være lavet på 100 % Grolleau – en lokaldrue fra Loire, der længe har levet i skyggen af større navne, men som i hænderne på producenter som Ludovic Payen får nyt liv. Grollou er i sit udgangspunkt lys og let i sin smag, og i vinhuset macererer druerne derudover kun i én uge som en form for infusion – altså uden hård ekstraktion – hvilket giver en vin med liv, struktur og masser af frugt men uden friktion fra tanninernes tyngde.\u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eGæringen sker naturligt og uden temperaturkontrol, og vinen lagres kortvarigt på tank, så druens saftige profil bevares.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3 class=\"\"\u003eAroma og smag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eDen færdige vin er helt transparent og let i farven og luftig i næsen med en frugtbåren aroma af røde kirsebær, tranebær, lidt stikkelsbær og antydninger af sort peber.\u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eSmagen er vibrerende og saftig – som en Loire-rødvin i krydsfeltet mellem klassisk Beaujolais og letdrikkelige naturvine fritskrabet for tanniner og dog med overraskende dybde og masser af personlighed.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3 class=\"\"\u003eServeringsforslag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eVi har gode erfaringer med at servere denne læskende vin afkølet (helt ned til 10 grader) i store, stemningsfyldte Bourgogneglas.\u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003ePå tallerkenen matcher “Le Rouge” både charcuteri, kylling, grillet grønt eller en omgang pastaretter med tomat og urter. Ellers gør den sig altså mildt sagt også fremragende som “bare fordi”-vin, når vinen skal matche det gode selskab uden at være samtalens midtpunkt.\u003c\/p\u003e","brand":"Domaine Payen","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62584823972227,"sku":"4746.2024","price":180.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0997\/8527\/7827\/files\/001-001-Dom.PayenRougeGrolleauValdeLoire.png?v=1789377624"},{"product_id":"dom-payen-cremant-de-loire-blanc-chenin-chardonnay","title":"Dom. Payen Cremant de Loire Blanc Chenin\/Chardonnay","description":"\u003cp class=\"\"\u003eCrémant fra Loire findes i mange afskygninger, men ikke mange laves med den tålmodighed og det nærvær, der kendetegner Domaine Payen. Her får du vin med personlighed og tilstedeværelse lavet med en fast tro på, at det enkle ofte er det mest overbevisende. \u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eDet er Loire-bobler lavet med samme filosofi som husets stille vine: Lav intervention, præcision i håndværket og en ambition om at gøre mere med mindre.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3 class=\"\"\u003eVinificering\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003e“Le Crémant” er lavet på et klassisk blend af Chenin Blanc og Chardonnay – to druesorter, der klæder hinanden særligt godt i mousserende sammenhæng. Vinen fremstilles efter méthode traditionnelle med flaskegæring og lagring “sur lattes” i 12 måneder, hvilket tilfører kompleksitet og finesse uden at fjerne fokus fra druernes udtryk.\u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eSom med alt andet hos Payen sker gæringen spontant og uden unødig indgriben. Dosagen holdes lav, og i stedet for sødme helliges målet med balance og personlighed.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3 class=\"\"\u003eAroma og smag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003e“Le Crémant” åbner sensorisk med fine, vedvarende bobler og en duft af frisk citronskal, hvide blomster og en let brødkrumme fra lagringen. Chenin leverer ryggraden med sin ranke syre og subtile mineralitet, mens Chardonnay bidrager med finesse og lidt rundere frugttoner. Smagen er knivskarp men aldrig kantet – her er masser af energi, men der hviler også en eksemplarisk ro.\u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eDet er med andre ord en crémant, der står rent og klart – og som ikke prøver at være champagne, men heller ikke undskylder for det.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3 class=\"\"\u003eServeringsforslag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eVinen egner sig ikke overraskende som aperitif men er også oplagt til sprøde snacks, skaldyr, tempura, sushi eller milde oste. Den slår ikke benene væk under nogen – men den vil hæve øjenbrynene hos mange, især hvis referencen er standard-crémant eller cava i mellemprisklassen.\u003c\/p\u003e\n\u003cp class=\"\"\u003eVi foreslår, at du serverer ved 7–8 °C i rummelige champagneglas eller alternativt i helt almindelige hvidvinsglas for at få hele duftpaletten med.\u003c\/p\u003e","brand":"Domaine Payen","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62584824037763,"sku":"4749.NV","price":207.2,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0997\/8527\/7827\/files\/001-001-Dom.PayenCremantdeLoireBlancChenin_Chardonnay.png?v=1789377630"}],"url":"https:\/\/laudrup.dk\/collections\/domaine-payen-vine.oembed","provider":"Laudrup Vin","version":"1.0","type":"link"}