{"title":"Tenuta di Ghizzano - Hvidvine","description":"","products":[{"product_id":"tenuta-di-ghizzano-veneroso-terre-di-pisa-oko","title":"Tenuta di Ghizzano Veneroso Terre di Pisa","description":"\u003ch2\u003eOm Tenuta di Ghizzano 'Veneroso' Terre di Pisa\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eTenuta di Ghizzanos Signaturvin er en banebrydende økologisk vin - på sin vis ærkeklassisk, på den anden side helt unik - der viser vejen for de øvrige, knapt så berømte producenter i dette lille men spændende højkvalitets-område umiddelbart vest for Chianti. Byggestenene består således af ca. 70% Sangiovese og 30% Cabernet Sauvignon fra vingårdens bedste marker, der ligesom resten af bestanden hos Ghizzano stortrives med den økologiske og biodynamiske filosofi, de udspringer af.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eSmagen er dermed både saftig, kraftfuld, helt klar og kompleks - altså Toscana, når det er bedst!\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eVinificering\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eEfter den manuelle høst bringes de friske druer forsigtigt til vinhuset, hvor de sorteres og omhyggeligt fodtrampes, inden de hældes til gæring i store, åbne træbeholdere. Her overlades arbejdet så til den vilde gær, som spontant begynder de tre ugers omdannelse af most til vin.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eNår vinen er gæret færdig, hældes den fra drueskallerne og videre på 500-liters egetræsfade til i 16 måneders lagring, hvor den får lov at bygge på med ekstra aromaer, mens kanterne afrundes.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eAroma og smag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eDen færdige vin er på den konto i den fyldige omend langt fra oppulente ende af spektret, også i duften, hvor mørke blommer, let bitre kirsebær og nænsomme solbær byder valnødder, salvie, mynte, skovbund, jern og såmænd lidt frisk pibetobak op til dans.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eSmagen er kraftig uden at være intens, fyldig uden at være fed og generøs uden at være sød. Tanninstrukturen er så moden, at den nærmest bliver cremet, mens frugtsyren og den mineralske energi løfter niveauet højt op i den lange, komplekse og dog saftige eftersmag.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eServeringsforslag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eDette er en dejlig \"all-round-rødvin\", der dog især excellerer til simregryderne og lignende bastante retter - ikke mindst fra det italienske køkken i form af en omgang vildsvine-ragù, Osso Bucco eller diverse lufttørrede skinker og pølser. Prøv da også lige en langtidsstegt aubergine, som undervejs får følge af en hvidløgs-intens tomatsovs samt olivenolie-vendte salvieblade på toppen.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eHæld den gerne på karaffel en times tid inden du serverer den - i øvrigt helst ved 15-18 grader.\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eAnmeldelser og point\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003e94 point - Vinous, februar 2025\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cem\u003e\"Ghizzano's historic red, first produced in 1985, this blend of Sangiovese and Cabernet Sauvignon from old vines is fermented with indigenous yeasts in 30hl open-top oak vats, then matured for 16 months in 500l oak barrels followed by 14 months in bottle. This 2019 features a concentration of funky wild berries and spice, lovely texture, subtle tannins and balancing acidity. Its a bit one-dimensional at present, but give it more time and you'll be rewarded.\"\u003c\/em\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003e91 point - Decanter, april 2023\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cem\u003e\"Ghizzano's historic red, first produced in 1985, this blend of Sangiovese and Cabernet Sauvignon from old vines is fermented with indigenous yeasts in 30hl open-top oak vats, then matured for 16 months in 500l oak barrels followed by 14 months in bottle. This 2019 features a concentration of funky wild berries and spice, lovely texture, subtle tannins and balancing acidity. Its a bit one-dimensional at present, but give it more time and you'll be rewarded.\"\u003c\/em\u003e\u003c\/p\u003e","brand":"Tenuta di Ghizzano","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62584866439555,"sku":"5305.2019","price":292.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0997\/8527\/7827\/files\/001-001-TenutadiGhizzanoVenerosoTerrediPisa_OKO.png?v=1789378480"},{"product_id":"tenuta-di-ghizzano-nambrot-oko","title":"Tenuta di Ghizzano Nambrot","description":"\u003ch2\u003eOm Tenuta di Ghizzano 'Nambrot'\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eI 1370 grundlagde Grev Franco Nambrot  - ridder under Carl den store - landsbyen Ghizzano, hvor hans efterkommere slog sig ned. Med denne vin hylder grevinde Ginevra Venerosi Pesciolini således sin forfader, der ikke var bange for at gå sine egne veje - i øvrigt ligesom vinen, der med sit høje indhold af Merlot var en af pionererne bag de internationalt inspirerede Toscana-vine, der skulle blive kendt og elsket under kaldenavnet \"Supertoscanere\".\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eI dag laves Nambrot på omkring 60% Merlot, 20% Cabernet Franc og 20% Petit Verdot. Især er Petit Verdot en interessant tilføjelse, fordi den ofte spiller en meget lille rolle i slægtsvinene fra Bordeaux, hvor den historisk har haft svært ved at modnes til fulde. I Toscanas varmere klima får man imidlertid langt mere ud af druesorten end i Bordeaux, hvilket skaber en smagskombination, der næsten kun kan findes her hos Tenuta di Ghizzano.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eVinificering\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eI vinhuset respekteres den historiske vinkel med gode gamle dyder i form af fodtrampning og dernæst gæring på druernes egen, vilde gærkultur - ganske som i de gode gamle dage. Ved endt gæring hældes den unge vin på store 500-liters egetræsfade, hvor den lagrer i 18 måneder. Dernæst følger endnu et år på tank, hvor den kan samle sig og langsomt uden udefrakommende inputs.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eAroma og smag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eNår vinen smages knap 4 år efter høst, er det med en ekstrovert og karismatisk personlighed af mørk blåbær-, solbær- og kirsebærfrugt, der svæver frit blandt noter af nybrygget espresso, cedertræ, tobak, tørrede krydderurter og læder.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eSmagen stemmer i for fuld hals med både helt høje, dybe og fyldige toner, der giver ekko og genlyd i lang tid efter.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eServeringsforslag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eNambrot er en født grillvin til det bedste kød og bagekartofler serveret med kryddersmør (urter, hvidløg, paprika...) samt paneret squash, der også meget gerne må få en tur på grillen. Alternativt kan den nydes fyldige gryderetter efteråret og vinteren over.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVi foreslår, at du nyder den ved 16-18 grader, gerne i op til 20 år fra høståret. Måske endda længere...?\u003c\/p\u003e","brand":"Tenuta di Ghizzano","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62584866701699,"sku":"5306.2020","price":524.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0997\/8527\/7827\/files\/001-001-TenutadiGhizzanoNambrot_OKO.png?v=1789378484"}],"url":"https:\/\/laudrup.dk\/collections\/tenuta-di-ghizzano-vine.oembed","provider":"Laudrup Vin","version":"1.0","type":"link"}