{"title":"Vin på Pecorino druen","description":"","products":[{"product_id":"marabelle-pecorino-igp-terre-di-chieti","title":"Marabelle Pecorino IGP Terre di Chieti","description":"\u003ch2\u003eOm Marabelle Pecorino Terre di Chieti\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eMarabelles biodynamiske hvidvin er lavet på den østitalienske Pecorino-drue, der måske ikke er så berømt men ikke desto mindre har masser at byde på. Mest udbredt historisk set og i dag er Pecorino i Abruzzo-regionen, hvor den i dag dyrkes under oprindelsesnavnet Terre di Chieti i grænselandet mellem de østitalienske bjerge og den langstrakte kyst.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eI dette område har Marabelle taget passionen for det omgivende miljø, dyre- og planteliv med sig ud i marken ved at sætte biodiversiteten i højsædet og lade vinstokkene trives på bedste vis, hvilket kan smages i druernes frugtighed og virilitet.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eVinificering\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eMed dette udgangspunkt behøves ingen hjælp fra særudviklede gærtyper eller egetræsfade:\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVinen naturgærer og hviler ganske enkelt i rustfri ståltanke, hvor intet tilføjes og intet går tabt. Smagen går med andre ord i en lige linje tilbage til druerne og marken, og dét gør den med stil!\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eAroma og smag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eI næsen frister Marabelle med modne gule æbler, saftig ferskner, let bitre urter, citrusskal og blomsterhonning. Indtrykkene forstærkes på tungen - initialt rundt og sødligt, sidenhen også syrefriskt med en let ruskende kant og struktur.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVinen har en mediumfyldig krop, og selvom eftersmagen ikke er potent, er den alligevel længe om at slippe de sidste spor af frugt.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eServeringsforslag\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eDette er vin til direkte og uforbeholden nydelse men også til et væld af italienske klassikere, f.eks. Burrata med frisk tomat og balsamico, spaghetti ai frutti di mare og grillede skaldyr.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eOg hvad med Pecorino-osten, spørger du så? Ja med dens salte og fårede udtryk går faktisk rigtig godt i spænd med den eponyme vins både frugtige og mineralske statur. Den kan du derfor passende rive udover pastaen som supplement til - eller erstatning for - parmesanen, hvis du da ikke bare spiser den i mundrette bidder til lidt brød, honning og olivenolie :)\u003c\/p\u003e","brand":"Soc. Agr. Fabulas Srl","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":62584873877891,"sku":"5410.2025","price":124.8,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0997\/8527\/7827\/files\/001-001-MarabellePecorinoIGPTerrediChieti.png?v=1789378635"}],"url":"https:\/\/laudrup.dk\/collections\/vin-pa-pecorino-druen.oembed","provider":"Laudrup Vin","version":"1.0","type":"link"}