- Producent
- Type
- Varenr.0483.2020
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent14
- ØkologiskJa
- Primær Drue
Om Quinta Quietud Corral de Campanas
Den atletiske tredjevin fra Quinta Quietud hedder Corral de Campanas og er lavet af 100% Tinta de Toro - den lokale betegnelse for Tempranillo, som muligvis har sit genetiske ophav her i det nordvestlige hjørne af den spanske højslætte.
Disse druer kommer i dette tilfælde fra de yngste stokke (plantet ml. år 2000 og 2004), der ligesom Quinta Quietuds øvrige marker pløjes med hest og "sprøjtes" med medicinske urter og blomster efter inspiration fra biodynamikken, hvor man søger at udnytte og intensivere effekten af den naturlige biodiversitet snarere end at modarbejde den. Derudover lystrer teamet bag Quinta Quietud alle de basale principper fra økologien for at sikre det sundeste, mest "naturlige" miljø og dermed de reneste druer med den bedst mulige smag.
Vinificering
Efter høst er druerne kørt til vinhuset, hvor de er blevet knust og hældt på termoregulerede tanke af rustfrit stål. Her har de gennemgået en kold-macerationen over to dage efterfulgt af spontangæring uden brug af anden gær end den, der naturligt befinder sig på druerne.
Halvdelen af vinen er herefter lagret i tanke med såkaldt mikro-iltning, mens de den anden halvdel har ligget på egetræsfade (80% amerikansk og 20% fransk eg). Heraf er den ene halvdel nye, mens den anden halvdel har været brugt én gang tidligere. Efter 12 måneder hældes vinen på flaske, og hér har den så ligget og modnet ganske langsomt i over 2 år, indtil den er frigtivet.
Aroma og smag
I glasset viser Corral de Campanas sig fra sin dybe rubinrøde farve, og aromaen kommer let op af glasset i form af kirsebær, blåbær på en blomsterbund af lavendel og violer med et elegant pift af krydderier, sten og nænsomt doseret eg.
I munden følges den frugtfylte og kødfulde oplevelse af en mineralsk prikken på tungen, der giver forfriskende liv til en vin fra et område, der tidligere har været forbundet med en tungere og mere støvet stil, men som det seneste årti har leveret noget af det bedste vin til prisen i hele Spanien.
Serveringsforslag
Nyd vinen nu eller over de næste 4-5 år, hvor den gradvist vil blive lidt rundere og blødere, og servér til stegt lam, okse, grillede salater eller som et opkvikkende pust til julemaden.
Anmeldelser og point
Årg. 2018:
93 point - James Suckling, juli 2019
"A beautiful Toro that shows dried lavender bags, tea tree oil, violets, eucalyptus, blackcurrants and just a touch of cinnamon and vanilla. A linear and medium-bodied shape follows, where the tangy acidity is the driving factor and the fresh dark fruit gives way to soft tannins. Drink now."