NV

Domaine Payen Crémant de Loire Chenin/Chardonnay

Velskabt crémant, der demonstrerer, hvordan bobler både kan være præcise og personlige, når man træder et skridt tilbage og lader terroiret tage styringen.

  • Hurtig levering - 1-3 dage hverdage
  • Sommelierbetjening – vi guider dig
  • Gratis fragt - ved 899 KR | 69 DKK ved 599 KR
    Afhent gratis i butik
NV

Domaine Payen Crémant de Loire Chenin/Chardonnay

Fra 203,00  DKK
  • Køb 12 og spar 203,00  DKK  22% pr. stk.
  • Køb 6 og spar 228,00  DKK  12% pr. stk.
1 stk.
259,00  DKK
På lager
Specifikationer
  1. Producent
    Producent
  2. Type
    Type
    Mousserende vin
  3. Varenr.
    Varenr.
    4749.NV
  4. Land
    Land
    Frankrig
  5. Område
    Område
  6. Størrelse
    Størrelse
    Alm. flaske (75cl)
  7. Alkohol procent
    Alkohol procent
    12,5
  8. Økologisk
    Økologisk
    Nej
  9. Primær Drue
    Primær Drue
  10. Stil
    Stil
    Elegant & kompleks

Crémant fra Loire findes i mange afskygninger, men ikke mange laves med den tålmodighed og det nærvær, der kendetegner Domaine Payen. Her får du vin med personlighed og tilstedeværelse lavet med en fast tro på, at det enkle ofte er det mest overbevisende. 

Det er Loire-bobler lavet med samme filosofi som husets stille vine: Lav intervention, præcision i håndværket og en ambition om at gøre mere med mindre.

Vinificering

“Le Crémant” er lavet på et klassisk blend af Chenin Blanc og Chardonnay – to druesorter, der klæder hinanden særligt godt i mousserende sammenhæng. Vinen fremstilles efter méthode traditionnelle med flaskegæring og lagring “sur lattes” i 12 måneder, hvilket tilfører kompleksitet og finesse uden at fjerne fokus fra druernes udtryk.

Som med alt andet hos Payen sker gæringen spontant og uden unødig indgriben. Dosagen holdes lav, og i stedet for sødme helliges målet med balance og personlighed.

Aroma og smag

“Le Crémant” åbner sensorisk med fine, vedvarende bobler og en duft af frisk citronskal, hvide blomster og en let brødkrumme fra lagringen. Chenin leverer ryggraden med sin ranke syre og subtile mineralitet, mens Chardonnay bidrager med finesse og lidt rundere frugttoner. Smagen er knivskarp men aldrig kantet – her er masser af energi, men der hviler også en eksemplarisk ro.

Det er med andre ord en crémant, der står rent og klart – og som ikke prøver at være champagne, men heller ikke undskylder for det.

Serveringsforslag

Vinen egner sig ikke overraskende som aperitif men er også oplagt til sprøde snacks, skaldyr, tempura, sushi eller milde oste. Den slår ikke benene væk under nogen – men den vil hæve øjenbrynene hos mange, især hvis referencen er standard-crémant eller cava i mellemprisklassen.

Vi foreslår, at du serverer ved 7–8 °C i rummelige champagneglas eller alternativt i helt almindelige hvidvinsglas for at få hele duftpaletten med.