En fornem druefamilie
Et hurtigt kig på Cabernet Sauvgnons stamtavle afslører, at Cabernet Sauvignon allerede fra ”barns ben” var skabt til noget stort. Druen er således opstået som en naturlig krydsning mellem Cabernet Franc Sauvignon Blanc (deraf dens sammensatte navn), som den tillige deler mange af sine aromaer med. Dette til trods for er det naturligvis meget forskellige vine, som druen i sidste ender ud med at blive til.
Sådan smager en Cabernet Sauvignon
Cabernet Sauvignon er en lille tykskindet drue, som både har en markant farve og som er rig på tannin. Der er derfor en god og dyb smag af komme efter, hvis den får lov til at modne helt under de rette forhold.
Et af de (næsten) helt sikre kendetegn ved druen er en tydelig smag af solbær og generelt mørke blommer. Og så har den (ligesom dens forældre) et højt indhold af stoffet ”methoxypyrazin”, som giver en karakteristisk duft af alt fra grønne urter over grøn peberfrugt til røget paprika afhængigt af, hvor og hvor længe druerne får lov at hænge og hvordan vinen efterfølgende bearbejdes. Cabernet Sauvignon reagerer også meget positivt på fadlagring, og vinene bærer derfor også tit præg af kaffe, chokolade, cedertræ, vanilje og varme krydderier.
Med alt dette in mente smager Cabernet Sauvignon forskelligt alt afhængig af, hvilket vindistrikt du køber den fra. Hvis du vælger en drue fra Bordeaux eller et tilsvarende køligt sted som New Zealand, kan du forvente en smag i den elegante, faste og urtede stil. Hvis du derimod vælger en af de velkendte vine fra Californien, kan du forvente en mere fyldig og sødlig vin med tydelig frugtpræg fra det varme vejr og den intense sol.
Hvad er det bedste klima for en Cabernet Sauvignon?
Cabernet Sauvignon er helt generelt kendt for at skulle have en god portion sol og varme, før den modner ordentligt. Da skallen er tyk, kan det tage længere tid for druen at modne, hvorfor varme er afgørende for at give druen de bedste vækstforhold. Jo mere varme og sol, desto bedre og finere vin kan du lave ud af en Cabernet Sauvignon. Sådan har det i hvert fald været en gang – og hvis du en dag får tid til rigtig at nørde vinene fra Bordeaux i Frankrig, vil du opdage, at der kan være årgange, hvor der slet ikke blev lavet vin af Cabernet Sauvignon. Ganske enkelt fordi der ikke har været tilstrækkeligt med sol i det aktuelle år til at give de fuldmodne druer, der behøves for vinproduktion.
I dag er modning dog sjældent en vinbondes største udfordring. Generelt er der dog ingen tvivl om, at Cabernet Sauvignon kan klare nogle helt andre varmegrader end f.eks. den langt mere sarte Pinot Noir. Hvor varmt den skal have det bliver derfor mere et spørgsmål om din smag og hvad du skal bruge vinen til:
Rank og sofistikeret
Hvis du ser på Cabernet Sauvignon fra Californien eller New Zealand, vil du opleve, at de to forskellige klimaer påvirker druens smag og fyldighed på forskellige måder. I New Zealand er det “koldere” i løbet af året, så du får en slankere og lysere rødvin, der er fremragende til komplekse og dybe simreretter.
Fyldig og sødmefuld
Hvis du derimod får en Cabernet Sauvignon fra Californien, Italien eller Australien, er du mere tilbøjelig til at få en rødvin i den fyldigste kategori, da druen konstant får sol og varme hele året rundt. Det er blandt andet også det som gør vin så spændende. Du kan opleve en stor forskel på den samme druesort ved at smage vine fra forskellige klimaforhold og terroirs.
Vin fra hele verden
Vin af Cabernet Sauvignon bliver lavet fra vindistrikter i hele verden. Mange eksperter er imidlertid enige om, at du får nogle af de bedste Cabernet Sauvignons fra Bordeaux, Toscana og Californien. Når det er sagt, handler vin også med at finde en smag og dybde, som du nyder af drikke, og som passer til din smag. Derfor er vores helt neutrale anbefaling, at du smager på druen fra de forskellige vindistrikter rundt i verden for at finde den variant, som du mest er til. Her er en lille opsummering af, hvad du kan forvente dig af de respektive områder:
Cabernet Sauvignon fra Toscana
Toscana er kendt for at producere nogle af verdens bedste vine. Her er Cabernet Sauvignon – efter Sangiovese – en af de mest populære druer, idet den egner sig godt til især de kystnære vinregioners generelt varmere klima. Toscana har også flere solskinstimer end f.eks. Bordeaux. Hvis du derfor blindsmager en bedre Cabernet Sauvignon fra Toscana med en tilsvarende vin fra Bordeaux, får du oftest en smule mere dybde og krop i italineren, som desuden giver en dejlig frugtig smag af mørke blommer og solbær.
Et kendetegn ved en Cabernet Sauvignon fra Toscana er en urtetone, som kan minde om den, man kender fra de store Brunello-vine. Hvis du derfor kan dufte eller smage denne Brunello-urtetone i en Cabernet Sauvignon, så kan du regne med at den er fra Toscana.
Cabernet Sauvignon fra Bordeaux
Bordeaux kan beskrives som hovedstaden for den velkendte Cabernet Sauvignon. I Bordeaux sætter man en stor ære i at dyrke og værne om druen, så den får de bedste forhold for at lave nogle af markedets mest prestigefyldte vine med netop denne druesort. Her har man for vane at blande den med andre sorter (f.eks. Cabernet Franc og Merlot). Langs Gironde-flodens venstrebred spiller Cabernet Sauvignon dog altid førsteviolin, og det er takket være disse kæmpevine fra Bordeaux, at druen er blevet så populær, som den er i dag.
Cabernet Sauvignon fra Californien
Kan du lide, at der er smæk på sagerne eller mangler du den perfekte Cabernet Sauvignon til grillsæsonen, må du ikke snyde dig selv for at prøve en rødvin på Cabernet Sauvignon fra Californien. Her er særligt Napa Valley et populært område, da de har nogle fantastiske forhold for at modne druen helt perfekt. Også i bl.a. Alexander Valley og Santa Cruz Mountains laves der dog fremragende Cabernet Sauvignon, som i stil kan minde om dem fra Napa.
Når du smager en Cabernet Sauvignon fra en af disse californiske regioner, vil den ofte være lavet 100 % på en Cabernet Sauvignon i modsætning til Bordeaux. Det skyldes, at druen opnår højere modenhed og derfor ikke kun bliver fyldigere og mere frugtig men også kan opleves blødere end dens europæiske pendanter. Derfor behøver man ikke i samme omfang ”udbløde” den ved at blande den med andre druer.
Hvilken type af mad passer godt til Cabernet Sauvignon?
Da Cabernet Sauvignon-druen er rig på tanniner, resulterer den i fyldige og ofte intens rødvin, som går godt til kødretter. For de europæiske vine kan det være braiseret Det kan f.eks. være fantastisk at servere til lam, grillkylling eller oksekød – gerne med både hvidløg og friske krydderurter som fast del af tilberedelsesmetoden.
Kig vores store udvalg af de klassiske vine igennem her hos Laudrup Vin. Du er altid velkommen til at kontakte os vedrørende kyndig vejledning samt rådgivning.
