Chardonnay

En forsigtig drue med en dramatisk storhed

Chardonnay har sine rødder i Bourgogne, hvor den første gang blev identificeret i middelalderen. Genetiske studier har vist, at druen er en naturlig krydsning mellem Pinot Noir og den næsten glemte Gouais Blanc. Sidstnævnte var udbredt i Europa i middelalderen og menes at have bidraget med Chardonnay-druens hårdførhed og produktivitet. Netop denne kombination af finesse og robusthed har været med til at sikre dens succes i vinmarker verden over.

Særlige kendetegn

Chardonnay er en druesort med et tæt på astronomisk potentiale. Den har et naturligt moderat til højt syreniveau, men ellers er den faktisk relativt stilfærdigt anlagt. Dette betyder til gengæld, at den i høj grad formes af sit oprindelssed (terroir) og af måden, man behandler den på (vinifikationen). Hvor Sauvignon Blanc - en anden berømt, fransk hvidvinsdrue - ofte er domineret af sine egne aromatiske forbindelser, er Chardonnay langt mere åben over for påvirkninger fra jordbund, klima samt fa vinmagerens teknikker. Af samme grund kan Chardonnay spænde fra skarpt mineralske vine til cremede, fadlagrede udgaver – og alt derimellem!

Chardonnay i Bourgogne – Et studie i terroir

Selvom Chardonnay dyrkes i næsten hele verden, er Bourgogne stadig dens uomtvistelige referencepunkt. Her finder man nogle af de mest eftertragtede eksempler på druen, hvor jordbund og klima spiller en afgørende rolle.

• Chablis: I denne nordlige del af Bourgogne trives Chardonnay på kalkholdige Kimmeridge-jorde, hvilket resulterer i knivskarp syre, mineralitet og noter af citrus, grønne æbler og flint. Fadlagring er sjældent brugt, hvilket bevarer vinens stramme og elegante profil.
• Côte de Beaune: Den bedste hvidvinsstrækning i Bourgognes gyldne skråning (Côte d'Ot), og hjemsted for nogle af verdens mest eftertragtede Chardonnay-vine. Her finder man eksempelvis kommunen Meursault; kendt for at give Chardonnay med markant nøddeagtige aromaer og en smørblød, fyldig tekstur.
  I kommunerne Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet leveres mere strømlinede og mineralske udgaver, mens Corton-Charlemagne viser intensitet og kompleksitet med stort lagringspotentiale.
• Mâconnais: Et område længere mod syd, hvor Chardonnay er mere tilgængelig i stilen. Vine fra Pouilly-Fuissé kan dog være overraskende komplekse, ofte med en del fadpræg og moden frugt.
  Bourgogne-Chardonnay er ofte karakteriseret ved sin balance mellem syre, mineralitet og fadbrug, hvor de bedste eksempler besidder en næsten umiskendelig elegance.

Chardonnay uden for Bourgogne – Nye horisonter

• Chardonnay har for længst spredt sig ud over Bourgognes grænser og findes i dag i næsten alle vinproducerende lande. De mest markante eksempler uden for Frankrig inkluderer:
• Californien: Napa Valley og Sonoma County er kendt for kraftige, fadlagrede Chardonnay-vine med tropisk frugt, smør og vanilje. I køligere områder som Sonoma Coast, Russian River Valley og Santa Barbara skabes imidlertid mere stramme, europæisk-inspirerede udgaver med ekstrem rankhed og vitalitet.
• Chile: Casablanca Valley og Limarí producerer elegante, friske Chardonnay-vine med citrus, mineralitet og en let saltet finish.
• Australien: Yarra Valley, Adelaide Hills og Tasmanien står for nogle af landets bedste eksempler, ofte med en fin balance mellem moden frugt, syre og fadpræg.
• Sydafrika: Køligere regioner som Hemel-en-Aarde leverer Chardonnay i verdensklasse med mineralsk struktur og stor kompleksitet.
• New Zealand: Især i Marlborough, Nelson og Hawke's Bay produceres Chardonnay med levende syre, frisk frugt og ofte en smule fadlagring.

Selvom den klassiske, fadlagrede stil stadig er populær, har der i de senere år været en bevægelse mod mindre egeprægede, mere terroir-drevne udtryk.

Hvad spiser man til Chardonnay?

Chardonnays mange udtryk betyder, at den kan parres med et væld af retter.

• Frisk og mineralsk Chardonnay (f.eks. Chablis eller New Zealand): Perfekt til østers, skaldyr, sushi og lette fiskeretter.
• Moderate, afrundede udgaver (f.eks. Mâconnais eller Chile): Går godt til grillede rejer, kylling i flødesauce og cremede pastaretter.
• Fadlagret, fyldig Chardonnay (f.eks. Californien eller Meursault): Matcher rigere retter som smørstegt hummer, risotto med svampe eller grillet kylling med beurre blanc. 

En ny smag hver dag i året

Uagtet hvor i verden du i dag går efter navnet Chardonnay, er der potentiale for vin med potentiale og storhed. Chardonnay-druens evne til at udtrykke sit terroir og tilpasse sig forskellige vinifikationsmetoder gør den til et evigt studie i vinens mange facetter – og til en drue, der aldrig holder op med at overraske.