Pinot Meunier

Pinot Meunier er en blå druesort, der spiller en afgørende, men ofte undervurderet rolle i produktionen af champagne. Sammen med Pinot Noir og Chardonnay er den en af de tre vigtigste druer i Champagne-regionen, hvor den bidrager med friskhed, frugtighed og tidlig drikkemodenhed til vinene. Pinot Meunier har i mange år stået i skyggen af de andre to druer, men den er nu ved at vinde større anerkendelse i både blends og som enkeltstående drue, grundet dens tilpasningsevne til forskellige klimaer. Dens evne til at skabe letdrikkelige vine har gjort den attaktiv i  vinproduktionen i blandt andet Tyskland, Australien og USA.