Godello vin

Godello – Frisk og mineralsk hvidvin fra Galicien
Godello er en historisk spansk hvidvinsdrue, kendt for sin elegante friskhed, mineralske karakter og aromaer af citrus, grønne æbler og blomster.
Druen trives især i Bierzo og Valdeorras i Galicien, hvor den leverer vine med stor finesse og gastronomisk alsidighed.

Hos Laudrup Vin finder du et nøje udvalg af vine på Godello fra anerkendte producenter.
Uanset om du søger en vin til skaldyr, tapas eller en sommerlig aperitif, har vi noget for enhver smag.

Vil du lære mere om Godello druens historie, smagsprofil og madparring?
Nederst på siden finder du vores guide, der hjælper dig med at vælge den helt rigtige vin.

Lidt om Godello

Godello menes at have udviklet sig i Galicien i det nordvestlige Spanien, hvor dens genetiske særpræg gør den til en højt skattet lokal specialitet. Druen er kendt for sin evne til at udtrykke terroir, hvilket betyder, at den reflekterer jordbundens og klimaets karakteristika med stor præcision. Endvidere reagerer Godello - som fra naturens side har en mild aromaintensitet - meget konstruktivt på f.eks. fadlagring. Hvor Albariño - en anden galicisk stjernedrue - i international sammenhæng kan sammenlignes med Riesling, kan man sige, at Godello har flere stilmæssige sammenfald med Chardonnay, selvom dens smagsprofil er helt sin egen. 

Typiske smagsnoter

Vine på Godello er kendt for deres friskhed og dybde. De præsenterer ofte noter af citrus, stenfrugt som fersken og abrikos, samt subtile hint af urter og blomster. En let mineralsk undertone og en balanceret syre tilføjer finesse og struktur, mens nogle vinifikationsteknikker, eksempelvis lagring på bærmen eller egetræsfade, som nævnt kan tilføje en cremet tekstur og ekstra kompleksitet.

Madparring

Godellos alsidighed gør den til en fremragende ledsager til et bredt udvalg af retter. De slankere vine er enestående til friske skaldyr, muslinger i hvidvin eller koldrøget laks, mens de fyldigere eksemplarer sagtens kan modstå grillet fisk eller kylling med sauce hollandaise eller smørsauce. Vegetariske muligheder inkluderer grøntsagstærter, friske salater med gedeost eller en klassisk risotto med grønne asparges.

Vinenes syre og friskhed skaber en harmonisk balance med fedtholdige retter og giver en forfriskende kontrast til mere intense smagsoplevelser - herunder også til ostebordet med især lagrede oste.