Syrah / Shiraz

Hvis du er på udkig efter en smagfuld vin med mange gode kvalitet, så går du sjældent galt i byen ved at vælge en vin på Syrah / Shiraz. Syrah og Shiraz er to forskellige navne for den samme drue, og navnet på flasken afhænger typisk af, hvor vinen er produceret.

I Frankrig går druen under navnet Syrah, mens druen har fået sit nye navn i bl.a. Australien. Frankrig og Australien er da også de største producenter af Syrah / Shiraz, men der er også flere andre vinlande, der er hoppet med på bølgen. Det gælder bl.a. for USA, der har en stor produktion af druen i Californien, mens også andre lande har en betydelige produktion som eksempelvis Italien, Sydafrika, Chile, Argentina og mange andre.

Når druen produceres udenfor Frankrig og Australien, skrives der typisk Shiraz på flasken, hvis vinen minder mest om den australske udgave, mens vinen får navnet Syrah, hvis vinen mest af alt har fransk tendenser, som fx. Californiske Piedrasassi fra kultwinemakeren Sashi Moorman. Her hos Laudrup Vin finder du druen fra både Frankrig, Australien, USA og andre vinlande. Her finder du et stort udvalg til skarpe priser, så du kan bestille lige netop den vin, du er på udkig efter.

Historien bag den populære drue

Syrah / Shiraz er en af vinhistoriens allerældste druer. Druen er i hvert fald en af dem, som kan spores længst tilbage, og det er blandt de fleste anerkendt, at druen stammer fra Iran – nærmere betegnet provinsen Shiraz.

Fra Iran blev Shiraz-druen bragt med hjem af datidens korstogsriddere, der fandt smag for vinen på et af deres togter til området. Herefter havnede den bl.a. i Rhône-distriktet i Frankrig, mens den senere også nåede til andre områder i den sydlige del af Frankrig.

Syrah / Shiraz blev populær i hele Europa, og den var derfor også med på nogle af de første skibe til Australien, da øen blev koloniseret af englænderne. I Australien blev druen kendt som arbejdsdruen, og den blev derfor spredt vidt omkring og drukket af alle i Australien helt fra starten af kolonimagtens ankomst.

Syrah-druen i Frankrig

Druen har været populær i Frankrig, lige at siden den kom til landet med korstogene. I dag er druen den 3. mest plantede blå drue i landet, hvor det især er Rhône, der leverer de bedste og mest kendte vine på druen.

Fra Rhône kommer bl.a. de mørke vine Hermitage og Cote Rotie, som begge er gode og langtidsholdbare vine lavet på Syrah-druen. Vin på druen fra Frankrig er især kendt for deres noter af sort peber, mørk chokolade, lakrids og krydderier, og vinene er typisk fyldige både på egen hånd og sammen med andre druesorter.

Shiraz-druen i Australien

I Australien har druen helt fra start været den mest anvendte drue i landet. Også i dag er druen den mest dyrkede blå druesort, og Australien byder derfor på et væld af muligheder for at finde en god Shiraz-vin.

Shiraz-vine fra Australien adskiller sig fra dem, der produceres i Frankrig. I Australien er vinene mere mørke og mere potente, mens de også kommer med en højere alkoholprocent. En Shiraz-vin fra Australien er typisk også mere sød og frugtig, end Syrah-vine fra Frankrig.

Hvilke egenskaber har druen?

Den populære drue er en drue, der kommer med flere genkendelige egenskaber. Druen er eksempelvis rigtig god til at levere fylde og en flot mørk farve til en vin, hvorfor druen kan lave nogle meget kraftige vinen.

Selvom en vin på den populære drue er kraftig, er den også blød og indbydende, hvilket er en af grundene til, at druen har opnået så stor popularitet. Druen er desuden kendetegnet ved en stærkt pebret smag, som overdøver det store indhold af garvesyre i druen.

Hvilke retter går godt med Syrah / Shiraz?

Druen leverer generelt meget kraftige og krydrede vine, ofte med noter af hvid eller sort peber, så vinen kræver ligeledes en kraftig og fyldig ret, hvis den gyldne balance skal opnås. Særligt oksekød med pebersauce eller en peberbøf er helt oplagte valg. Vine lavet på Syrah har ofte også en kødfuldhed og røget note i sig, så retter med bacon er også oplagte. Syrah / Shiraz er dog også eminent til vildt, lam, og sammenkogte kødretter med masser af kraft i.

Mange nyder vin og ost sammen, og til nogle faste oste kan druen også gå an, men med en del typer af oste vil vinen smage metalisk, og du skal bl.a. passe på med at servere skimmelost og Syrah / Shiraz på samme bord.  Til ost anbefaler vi oftest hvidvine i stedet, da de fleste rødvine og vine på Chardonnay gennemgår malolaktisk fermentering, og dermed opbruger mælkebakterierne, som passer så godt til oste. 

Stort udvalg af elegant Syrah hos Laudrup Vin

Hvis du gerne vil nyde et godt glas vin i weekenden, eller hvis du gerne vil servere en god drue for dine middagsgæster, skal du gå på opdagelse blandt vores udvalg af Syrah / Shiraz vine her på siden.

Her finder du et stort udvalg af gode vine lavet på druen, og du kan finde din favorit, lige meget om du er til Syrah fra Frankrig eller Shiraz fra Australien. Du finder også druen fra mange andre lande, mens vi også tilbyder vinene i flere forskellige prisklasser, så du både kan finde noget til din smag og dit budget.

Hvis du gerne vil gøre dine vinindkøb i god ro og mag, kan du foretage dem lige her hos på siden. Hos Laudrup Vin kan du købe dine vine online, hvor du har god tid til at læse om de forskellige flasker, og hvorfra du kan få leveret lige til døren.