Specifikationer
- Producent
- Type
- Varenr.0532.2017
- Land
- OmrådeCOSTERS DEL SEGRE
- StørrelseMagnum (1,5L)
- Alkohol procent13
- ØkologiskNej
- Drue
Obs. Magnum-flaske. Taleia sender med sin sammensætning af Sauvignon Blanc og Sémillon for en kort bemærkning tankerne mod Bordeaux, men stilen er helt sin egen! Langt fra det flade landskab i det vestfranske stammer denne vin således fra køligt beliggende vinmarker i +1000 meters højde, der ligesom Castell d'Encus' øvrige marker dyrkes ud fra bæredygtig principper om at sikre optimal biodiversitet. Alt høstes dermed også i hænderne, og gæringen finder hovedsageligt sted i de gamle kar, der blev udhugget i klipperne for 1000 år siden, mens en mindre del er gæret i nye franske egetræsfade og resten i små ståltanke samt gamle stenkar. Tilsætningen af svovldioxid er i denne vin på et absolut minimumm - kun nok til at sikre en vis stabilitet, inden den ufiltreret er hældt på flaske, hvor den har llagret 9 måneder inden frigivelse. Dermed opnås en intens og meget ren aroma med nuancer af bl.a. nektariner, citronskal, muskatnød og safran. Smagen er kompleks, præcis og med en lækker blød cremet frugt, der pga. frugtsyren holdes spændstig og saftig. Vi anbefaler at ilte vine 1 time før servering ved 10-12 grader, gerne til dampet hvid fisk med hvidvins- eller appelsinsauce, sprøde salater eller paella med med skaldyr!
Skriv din egen anmeldelse