2017

Evening Land Seven Springs Chardonnay

"... mineralitet og elegance der minder om en Chevalier-Montrachet Grand Cru" - Rolf Madsen

  • Hurtig levering - 1-3 dage hverdage
  • Prisgaranti - vi matcher prisen
  • Gratis fragt - ved køb over 1.000 DKK
Fra 450,00 DKK
  • Køb 12 og spar 450,00 DKK  22% pr. stk.
  • Køb 6 og spar 462,00 DKK  20% pr. stk.
1 stk.
578,00 DKK
Ikke på lager

Seven Springs Vineyard i Oregon er blevet sammenlignet med Chevalier-Montrachet Grand Cru i Bourgogne, og her hentes sådan ca. 100% af frugten til denne helt vanvittigt vellavede Oregon Chardonnay - et stk. saftig, frisk, fyldig og kompleks hvidvin fra højeste hylde, der sætter amerikansk winemaking i et helt nyt lys! Efter sortering følger en forsigtig presning af de hele drueklaser, hvorefter mosten får lov at vildgære i gamle franske egetræsfade med efterfølgende lagring i 11 måneder i 15% nye fade.

Aromaen er overdådig med nuancer af bl.a. pomelo, appelsinskal, ananas, hasselnødder, kalk og blomster, der udtrykker det kølige terroir til UG. Smagen er cremet i teksturen og med en lang blød eftersmag - Her er ingen fedladen, varm Chardonnay karakter, smagen er pakket med mineraler, citrus og en rank frisk syre, der får mundvandet til at løbe. Perfekt match til f.eks. grillet eller stegt fisk/skaldyr, gerne med en intens sauce og et frisk/syrligt element på tallerkenen. Vinen vil udvikle endnu større kompleksitet de næste 8-10 år.

"All that Oregon needs to do is produce whites as good as Evening Land's whites and who knows...could it be the Côte de Beaune of the New World?" – Neil Martin, The Wine Advocate 2016.

6 stjerner fra Berlingske, Søren Frank

"Bag Evening Land finder man en af undertegnedes californiske yndlingsvinmagere, Sashi Moormann. Stilen er her supermineralsk med let grønligt skær i glasset og let ristede noter af popcorn, citrus og let confiterede gule stenfrugter – som en stor puligny-montrachet. Træet er ekstremt behersket, mens munden er intens med mega syre."

I introteksten skriver Søren Frank således:

"Det var med stor begejstring, jeg sidste uge kastede mig over de pinot noir-baserede vine fra Willamette Valley i den relativt nye amerikanske vinstat Oregon. Det gode nyhed er, at chardonnayerne fra det samme område om muligt er endnu bedre.

Chardonnay er med ni procent af beplantningen i Oregon langt mindre udbredt end pinot noir (69 procent). Det skyldtes formentlig, at verden havde fået nok af chardonnay, dengang Oregon blev beplantet; druen blev ganske enkelt anset for at være low life. Kvaliteten, bedømt ud fra det foreliggende materiale, er dog på ingen måde lav. Faktisk er jeg nærmest tryllebundet af den faktiske syre, som praktisk talt alle disse chardonnayer besidder, ligesom jeg værdsætter den generelt mådeholdne brug af træ.

Vinene har alle et grønligt skær i glasset, som vidner om et køligt terroir, og som sagt en guddommelig, mundrensende syre, der gør vinene perfekte til både mad og lagring i kælderen.

Jeg gad godt smage disse vine i en direkte blindsmagningsduel med de store chardonnayer fra Côte d’Or i Bourgogne. Faktisk er jeg ikke sikker på, at den nødvendigvis ville falde ud til pulignys og meursaults fordel."

 

6 stjerner fra Berlingske, Rolf Madsen
"Bravo Oregon! Det her er verdensklasse! Vidunderlig og let reduktiv næse, hvor man finder indslag af citrus, ananas, et skvis af ristede kaffebønner og et minimalt dryp af afbrændt tændstik. Totalt sexet bourgogne-look-a-like, der forekommer slank og atletisk som en araberhingst. Kridtet og mineralsk med et syrebid, der går direkte i tandhalsene. Enorm intensitet. Bedste oversøiske vin, jeg længe har smagt!"

Rolf Madsen dedikerer hele sin vin-leder til Evening Land:
"Forestil dig en kanonade af citrus, ananas, ristede kaffebønner, Jenka-tyggegumii på den fede måde og et minimalsk dryp af afbrændt tændstik, der smelter sammen med mineralske toner af kridt, knuste klippestykker og våde flintesten. Så har man førstehåndsindtryk af vores testvinder, Seven Springs Chardonnay fra vinhuset Evening Land i Oregon. Vi er i Willamette Valley, der inkluderer hele syv appelationer - eller American Viticultural Areas, som man også kalder dem. En af dem er det kølige Eola-Amity Hills, hvorfra ugens højdespringer kommer. Her blæser friske vinde ind gennem Van Duzer Coriridor fra Stillehavet og sørger for afkøling af vinmarkerne, så man kan bevare høj syre i druerne. Når dette kombineres med en undergrund bestående af jernholdig vulkansk jord og en winemaker i absolut verdensklasse, så får vi en mineralitet og elegance der minder om en Chevalier-Montrachet Grand Cru fra Bourgogne."

Specifikationer
  1. Producent
    Producent
  2. Type
    Type
  3. Varenr.
    Varenr.
    7177.2017
  4. Land
    Land
  5. Område
    Område
  6. Størrelse
    Størrelse
    Alm. flaske (75cl)
  7. Alkohol procent
    Alkohol procent
    13
  8. Økologisk
    Økologisk
    Nej
Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Evening Land Seven Springs Chardonnay
Din bedømmelse