Om Ferrer Bobet
Ferrer Bobet er sammensat af ca. to tredjedele af områdets specialitet, den navnkundige Carignan (katalansk: Carinyena) foruden Grenache (Garnatxa) samt en smule Syrah og Cabernet Sauvignon. Markerne har aldrig set skyggen af kunstgødning eller pesticider, og i 2013 lavede man for første gang vin fra disse unge stokke.
Som med Ferrer Bobets andre vine sorteres druerne enkeltvis og sikrer dermed en ekstrem renhed, da ingen druer med det mindste rosinpræg kommer med videre i processen. I vinhuset er mosten gæret ved det naturlig gær i store egetræsbeholdere, hvorefter vinen har lagret 12 måneder i let-toastede franske egetræsbarriques (60% nye) af højeste kvalitet. Til sidst aftapning uden filtrering eller klaring, og brugen af SO2 ved flaskning er minimal (total under 50 mg/l).
Aroma og smag
For en vin på unge stokke er duften ganske enkelt fantastisk med både brombær, violer, creme de cassis, urter, grillet kød og tobak. Smagen er essensen af Priorat men på en løftet og frisk måde, der trods fylde og intensitet gør den forunderligt drikkevenlig på samme tid: Mørk og rød, dyb men frisk flot mineralsk spændstighed samt silkebløde tanniner, der bidrager til vinens cremede tekstur og imponerende dybde.
Serveringsforslag
En fantastisk vin til både grillsæson eller til juleanden, hvor kompositionen af sødme, syre og struktur er lige i skabet. Vi foreslår at servere den ved 14-16 grader af et stort klassisk Bordeaux-glas inden for vinens første 20 leveår.
Velbekomme og skål!
Anmeldelser og point
94 point - Robert Parker's Wine Advocate, december 2020
"The eponymous 2017 Ferrer-Bobet is a blend of 65% Cariñena, 25% Garnacha, 15% Syrah and 5% Cabernet Sauvignon mostly from their own vines planted between 2004 and 2005 on llicorella slate on terraces and slopes, higher in Cariñena in this warmer year. It fermented after a short cold maceration and matured in French barriques for 12 months. This is fresh and elegant, a character of Cariñena on poor soils. The wine has good ripeness but no with no excess; it has floral aromas and even an herbal touch. It's supple and spicy and has magical freshness. It has more Cariñena than ever. 17,680 bottles and 500 magnums were filled in February 2019."