2019

Garage Wine Co. Cariñena, Truquilemu Single Vineyard

Mørk, moden og kompleks enkeltmarks-chilener på Cariñena (Carignan)-druen, der desuden er mesterligt rank og elegant uden et overflødigt gram på kroppen. En virkelig flot Carignan-vin fra Chiles mest priste producent!

97 point - James Suckling

97 point - Robert Parker

  • Hurtig levering - 1-3 dage hverdage
  • Prisgaranti - vi matcher prisen
  • Gratis fragt - ved 1000 DKK
    50 DKK ved 750 DKK
    Afhent gratis i butik
1 stk.
Tilbudspris 349,00  DKK Regulær pris 599,00  DKK
Ikke på lager
Specifikationer
  1. Producent
    Producent
  2. Type
    Type
  3. Varenr.
    Varenr.
    8025.2019
  4. Land
    Land
  5. Størrelse
    Størrelse
    Alm. flaske (75cl)
  6. Alkohol procent
    Alkohol procent
    13,5
  7. Økologisk
    Økologisk
    Nej
  8. Primær Drue
    Primær Drue

Om Garage Wine Co. Cariñena, Truquilemu Single Vineyard

Dette sofistikerede "field blend" lavet næsten udelukkende på den kraftfulde og dybe Cariñena-drue favner alt, hvad Garage står for i form af elegant og personlig smag, der opbygges via nænsomt dyrkede, gamle vinstokke i et af Chiles mest interessante subregioner i Maule Valley. Med sin lave alkohol og mundrensende syre bevæger den sig utroligt let på tå for den ellers så kraftfulde druesort, der er kendt som Carignan i det Sydfranskrig og er hjørnestenen i de allermørkeste, mest komplekse vine i spanske Priorat.

Her er vi dog et ganske andet sted. Mere præcist har vinen sine rødder i Truquilemu-marken, der befinder sig i kyst-zonen af Valle del Maule 300 km syd for Santiago de Chile, hvor Cariñena har det med at opnå en imponerende viril syrestruktur takket være de kolde briser fra Stillehavet blot 30 km væk. Det giver liv og glæde men også stringens vildskab, hvilket winemaker Derek Mossman forsøger at tæmme ved desuden at implementere 4% Syrah og et pift País. Disse druer er vokser midt mellem Cariñena-stokkene på samme mark, og med deres hjælp bliver vinen en tand blødere og dermed mere drikkevenlig i sin ungdom. Og dét kan vi lide!

Dyrkning og vinificering

Truquilemu dyrkes - som alle andre marker i Garage's varetægt - af lokale druedyrkere, der har dyrket de samme marker i generationer. Denne unikke viden kombinerer de så med Garage's filosofi om regenerativt, sprøjtefrit landbrug, der desuden finder inspiration biodynamiken, hvilket bl.a. indebærer beskæring og høst i overensstemmelse med lokale fortolkninger af månekalenderen. Jorden pløjes den dag i dag stadig med hest, og de perfekt modnede klaser plukkes ved håndkraft med sortering både i mark og igen i vinhuset. Og SÅ kan de laves til vin!

Til vinificeringen benytter Garage de hele drueklaser og lader så ellers de vilde, naturlige gærtyper gøre arbejdet, der finder sted i konisk formede gæringstanke. Drueskallerne på toppen presses nænsomt ned med håndkraft, og en lille måned senere er den så klar til lagring; knapt halvandet år eller i hvert fald to vintre i neutrale egetræsfade fra nogle af de mest velrennomerede bødkerier i Frankrig. Vinen stabiliseres med So2 (sulfitter) i to diskrete omgange; én lige efter malolaktisk gæring og den anden umiddelbart inden aftapning. Vinen er tilgengæld ikke filtreret - blot bundfældet, som det hører sig til, når tid og tyngdekraft får lov at gå deres langsomme gang. 

Aroma og smag

I hjertet står vinen lokkende og dragende - nogle har kaldt den sexet - med en helt klar, dybrød grænsende til granatfart kerne, som vidner om, hvad der venter. Aromaen er således krydret, rustik, floral, forfinet, frugtig, urtet og delikat på ét og samme tidspunkt: Tænk brombær, boysenbær, appelsinskal, friske sydfranske urter, tørrede urter, knust peber, tobak og blomstermark i en behersket form, hvor ingen af delene larmer og hvor hvert snif præsenterer sig på en ny måde. 

På tungen er vinen tør, muskuløs, atletisk og saftig med anelser af Carignan-druens rustikke side men med tanniner så fine, at ord som fløjl og silke dukker op. Den høje syre gør smagsoplevelsen frisk fra første tår, men det er dybde og hjertevarme, der vinder i sidste ende. På saftig, transparent og alligevel kompleks manér.

Serveringsforslag

Truquilemu Cariñena kan med fordel iltes 1-2 timer før servering - i hvert fald her i sine relativt unge år. Således mener folkene bag Garage selv, at den smager allerbedst mellem sit 10. og 15. leveår, men år for år bliver den mere imødekommende, når den endnu er ung. 

Servér den til alskens braiserede, grillede og krydrede anretninger med bl.a. rodfrugter, peberfrugter, kalv, oksekød og lam. Eller til julemaden +10 år efter høståret.

God fornøjelse!

Anmeldelser og point

97 point - James Suckling, februar 2023

"Beautiful blue fruit here with lots of wild herbs, white pepper, graphite and boysenberries. Flowers and garrigues. This is really soulful and incredibly silky and textured on the palate. Elegantly rendered with soft-spoken fruit quickly dominated by textured, velvety tannins. Impeccable juicy fruit and balance. Drink or hold."

97 point - Robert Parker's Wine Advocate, april 2021

"The 2019 Truquilemu Vineyard follows the path of the brilliant 2018 with moderate alcohol (13.1%) and great freshness and acidity, a tad below in refinement (within the authentic and rustic character of the zone and the wines), from the old vines on the Coastal Range mountains where the soils have lots of quartz, full of crystals on decomposed granite with silty and sandy texture. The cool place and the soil provide very fresh wines even in warmer and drier years, worked following ancestral traditions and pruned with the moon cycles but not to a modern biodynamic calendar, but rather with local custom. Tasting the different wines from the same vineyard from 2018 and 2019 was fascinating, and the wines didn't stop changing in the glass for hours. I think all these wines are going to develop nicely in bottle. 10,021 bottles were filled in January 2021."

 

Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Garage Wine Co. Cariñena, Truquilemu Single Vineyard
Din bedømmelse