2022

Immel Riesling Reserve (ØKO/BIO)

Lækker-smækker top-Riesling, der i sin virile smag forener Riesling-druens aromatiske livsvilje med en fyldig og seriøs struktur - næsten som om den var en Chardonnay. Bravo!

94 Points - James Suckling

  • Hurtig levering - 1-3 dage hverdage
  • Prisgaranti - vi matcher prisen
  • Gratis fragt - ved 1000 DKK
    50 DKK ved 750 DKK
    Afhent gratis i butik
Fra 249,00  DKK
  • Køb 12 og spar 249,00  DKK  22% pr. stk.
  • Køb 6 og spar 279,00  DKK  13% pr. stk.
1 stk.
319,00  DKK
På lager
Specifikationer
  1. Producent
    Producent
  2. Type
    Type
  3. Varenr.
    Varenr.
    6005.2022
  4. Land
    Land
  5. Område
    Område
  6. Størrelse
    Størrelse
    Alm. flaske (75cl)
  7. Alkohol procent
    Alkohol procent
    12,5
  8. Økologisk
    Økologisk
    Ja
  9. Primær Drue
    Primær Drue

Immels mesterlige top-Riesling kommer fra ældre og mere modne vinstokke på biodynamisk dyrkede vinmarker ved Westhofen i Rheinhessen. Den har fylde, koncentration, livsvilje og ikke mindst struktur fra 9 måneders fadlagring, og så er det ikke mindst en vin, der kan udvikle sig i mange år i flasken, selvom den allerede nu smager fuldstændig forrygende!

Dyrkning og vinificering

Riesling Reserve kommer i hus via en gentagende manuel høstproces, hvor plukkerne tager de bedst modnede klaser først, mens andre får lov at blive hængende nogle dage eller uger endnu.

Når alle druer er i hus, presses de og gæres så i 600-liters egetræsfade, hvor de bliver liggende i yderligere 9 måneder for at finde den rigtige balance. Fadet giver en anelse kompleksitet men er især en gevinst for mundfylden og eftersmagen, så den undertiden kan minde om dyrebar, delikat afrundet Chardonnay, mens Rieslings indsmigrende aroma til stadighed står i fuld flor.

Aroma og smag

Aromatisk fremviser den en kombineret livsvlilje og dybde, der materialiserer sig i silkeblød ferskensaft, solmodne grapefrugter, citronskal og  friskpressede appelsiner, som krydres med blomstrede overtoner vendt i honning, bagværk og knuste sten.

På tungen er den fyldigere og mere cremet i sit silkebløde udtryk, end hvad man normalt finder i Tyskland. Den sprøde tekstur og sitrende frugtsyre forbliver dog ærketysk og sikrer, at energien er i top og at alt sidder, hvor det skal.

I eftersmagen forenes den perfekt modne frugt med den salt-lignende mineralitet, som emmer af tør Riesling, når det er bedst!

Serveringsforslag

Som vi flere gange har antydet, smager Riesling Reserve allerede nu rigtig dejligt, men ro på. Den kan nemlig nemt ligge i 10 år eller mere, hvor den vil udvikle en endnu større kompleksitet, dybde og viskositet.

Vi foreslår, at du nyder den til eksempelvis citronkylling, wienerschnitzel, svinemørbrad, lynstegt tun eller vegetariske wok-retter. Server den i så fald afkølet - men ikke for kold - ved ca. 10 grader.

 

Anmeldelser og point

94 Points - James Suckling

"An intensely citric dry riesling with lots of power and freshness that combines the structure of a high-end chardonnay with riesling vitality. Compact chalky finish. This needs some time to give its abundant best.” 

Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Immel Riesling Reserve (ØKO/BIO)
Din bedømmelse