- Producent
- TypeHvidvin
- Varenr.0281.2023
- LandSpanien
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent13,5
- ØkologiskNej
- Primær Drue
- StilElegant & kompleks
José og Julia García er parret bag dette lille vinhus "José Antonio García" med 22 hektar af gamle, traditionelt dyrkede stokke og druesorter i deres hjemstavn, Bierzo - nærmere bestemt ved landsbyen Valtuille de Abajo, som de dyrker med stor respekt for områdets historie og natur. Knap halvdelen af disse stokke er dedikeret til Godello og den endnu mere niche-prægede Doña Blanca, altså grundstenene til denne knastørre, let cremede og næsten saltsmagende, mineralske hvidvin, som vi her i Laudrup-redaktionen har svært ved at få nok af!
Vinificering
De 80-120 år gamle vinstokke dyrkes således uden pesticider og herbicider i den ler- og klippeholdige jord, og høsten foregår som altid i hånden med hjælp fra familie og venner. I vinhuset presses druerne så, og mosten på begynder på naturlig vis dens vilde gæring i rustfri ståltanke, hvor intet ilt kan komme og genere den friske frugtprofil. Og her bliver den så liggende i selskab med de bundfældne gærrester i ca. 12 måneder, hvor den øger sin mineralske struktur, krop og kompleksitet uden at miste sin ungdommelige charme.
Tilbage resterer kun aftapningen som sker uden filtrering, klaring eller stabilisering.
Aroma og smag
Den færdige vin fremstår dermed frisk, sprød, tør og harmonisk med mere terroir end frugt og med en frisk, mineralsk syre, der gør den livlig og interessant på tungen. I næsen er der citrus, blomster, hø, surdej, våde sten og frisk havluft i en stil, der er let at drikke og holde af men som alligevel gemmer på mange subtile indtryk for den nysgerrige vindrikker.
Smagen er slankere end søskendevinen og dog stadig mediumfyldig, tør med en forbilledlig mineralsk energi og et let cremet omsvøb. Eftersmagen byder på mangfoldige smagsnoter at gå på opdagelse i - forbavsende mange, faktisk, for en vin i dette prisleje.
Serveringsforslag
Vi anbefaler at nyde denne energiske nordspanier som ren og skær hyggevin for dig, der ikke vil have det for sødt. Og så kan den ellers både serveres til fisk, skaldyr, muslinger, østers, friskt grønt og tapas med lidt af det hele.
Anmeldelser og point
Skrevet om tidligere årgange:
93 point - Robert Parker's Wine Advocate, årg. 2022
"The pale white 2022 Godello y Doña Blanca has a toasty nose with notes of sesame seeds and a medium-bodied, tasty palate. This comes from the village of Valtuille and was produced with 70% Godello and 30% Doña Blanca, fermenting the juice from the direct pressing separately in stainless steel and oak barrels and kept with the full lees for one year. It didn't see any bâtonnage or malolactic fermentation, which allowed it to keep good freshness and acidity, a pH of 3.02 and seven grams of tartaric acid per liter. It has contained ripeness, 12.5% alcohol, a tender mouthfeel and a showy and expressive nose, surprisingly fresh for the torrid vintage. 6,000 bottles produced. It was bottled in January 2024."