- Producent
- Type
- Varenr.7042.2022
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent129
- ØkologiskNej
- Primær Drue
Om Kutch Pinot Noir McDougall Ranch
Den måske kækkeste af Kutchs enkeltmarks-Pinot'er kommer fra McDougal Ranch i Californiens "true" Sonoma Coast, hvor atlanterhavets kølende indflydelse på det vilde terroir giver en af de mest memorable vine fra dette mere og mere eftertragtede vinområde.
Vinificering
At Jamie Kutch er en ener skinner igennem alle aspekter af vinificeringen, der ikke starter med at bruge 40 eller 50 men kompromisløse 100% hele klaser af Dijon-klonerne 114 og 115 under gæringen, hvor det vilde gær styrer slagets gang. Blandt de gærende druerne pågegynder en del hele, "upoppede" eksemplarer tilværelsen "maceration carbonique"-style ligesom i Beaujolais, hvilket giver endnu mere friskhed og parfumeret bærsødme til den færdige aroma.
Den færdiggærede vin lagres dernæst udelukkende i brugte og dermed neutrale fade uden omstikning indtil fadene kortvarigt hældes på tank for at samle sig inden aftapning.
Aroma og smag
Og SÅ skal vi ellers love for, at der venter ribssaft, granatæbler, hindbærbusk, natur, gær og medicinske urter krydret med associationer til våde sten og lakrids.
De mangfoldige og intense indryk materialiserer sig på tungen i en seriøs, svævende og dog i hele munden fyldig struktur, hvor sødme, syre, energi og stringens lever side om side i en pragtfuld og langstrakt eftersmag.
Serveringsforslag
Vi anbefaler at servere McDougall ved 14-15 grader og eksempelvis nyde den til fjerkræ, smørstegte svampe og stegt foie gras. Vinen kan under kølige forhold gemmes i op til 15 år fra høståret.
Anmeldelse og point
5 stjerner - Jyllands-Posten, februar 2022
"California dreaming – drømmer om Bourgogne, men det må man godt, når man er en pinot noir og som denne har masser af oprindelighed. Saftig, frit løbende med en sund, sødmefuld kerne af frugt. Den rammer pinot-nerven og bliver bedre og bedre. Smager klar bedst på andendagen. 95 point."
95 point - Vinous
"The McDougall Ranch is a total stunner."