Den rebelske lillebror med hang til Gamay
Beaujolais er administrativt en del af Bourgogne men omtales alligevel gerne separat, da vinene herfra har deres helt egne kendetegn. Således står den stedkendte Gamay-drue for intet mindre end 90% af vinmarksarealet i dette granit-dominerede åbne landskab, hvor Chardonnay kun spiller en lille rolle og Pinot Noir er så godt som ikke-eksisterende. Sådan har det dog ikke altid været: I slutningen af 1300-tallet, da hertugen af Bourgogne hed "Philippe den Dristige", var drueudvalget i Bourgogne og Beaujolais til at starte ens indtil Philippe i 1395 nedlagde forbud mod at dyrke Gamay oppe i Bourgogne, fordi han fandt den "vulgær" og uværdig til de finere vinmarker. Nede i Beaujolais, der ikke blev omfattet af forbuddet, tog man i stedet druen til sig og skabte på den måde næsten et monopol på Gamay-vine, som stadig var utroligt populære i offentligheden. Hurtigt viste Gamay sig således som et alternativ til Pinot Noir, der var billigere men havde en stærkt selvstændig smagsprofil.
Disse vine var hanske enkelt både nemne at forstå og svære ikke at holde af!
Geografi og terroir – Granit, kalk og Gamay i verdensklasse
Beaujolais strækker mere præcist sig over 55 kilometer i området nord for Lyon, hvor landskabet bølger mellem bløde bakker og stejle skråninger. Den nordlige del af regionen hviler på et fundament af forvitret granit og skifer, der skaber yderst gunstige forhold for Gamay-druen. Mod syd bliver jordbunden mere leret, hvilket giver druer med en mere simpel, frugtbåren smag, der traditionelt har været hjemsted for de lettere Beaujolais-, Beaujolais-Villages og de tidligere ekstremt populære Beaujolais Nouveau-vine.
Regionens 10 cru-områder i den nordlige del har i dag sat en ny standard for Beaujolais. Morgon, Fleurie og Moulin-à-Vent er måske de mest kendte, men også navne som Juliénas, Chénas og Saint-Amour viser, hvor mange nuancer Gamay kan præstere.
Beaujolais anno nu – et område i forvandling
Siden 1950'erne har det været muligt at frigive den allernyeste, knapt nok færdiggærede årgang af Beaujolais den tredje torsdag i november. Frigivelsen Beaujolais Nouveau, som disse vine kaldes, udviklede sig til en festdag så eftertragtet, at hele verden ville være med. Den dag i dag er tredje fredag i november stadig en dag, mange mennesker ser frem til, men den unge banan- og vingummiduftende vin blev i løbet af 90'erne 00'erne også et hårdt slag for områdets mere ambitiøse, lagringsegnede vine, som i stigende grad blev svære at sælge. Den tendens er heldigvis blevet vendt på hovedet igen: Den moderne Beaujolais-bølge har vendt ryggen til kommercielle gærtyper og hurtige lanceringer. I stedet arbejder områdets bedste producenter med naturlig gæring, lave høstudbytter og minimal intervention i kælderen. Resultatet er vine, der lader terroiret tale – fra de florale og elegante vine fra Fleurie til de dybe, kraftfulde udgaver fra Morgon og Moulin-à-Vent. De bedste eksemplarer er ikke blot charmerende i deres ungdom, men kan også udvikle sig smukt over tid.
Beaujolais – Bourgogne uden prisskiltet
Hvis Bourgogne-priserne har sendt dig på jagt efter alternativer, kan Beaujolais meget vel være svaret. Her får du elegance, finesse og terroir-udtryk til priser, der stadig er til at betale. Samtidig er Beaujolais utroligt alsidige vine til mad – inspirerende og vellykkede til alt fra charcuteri og fjerkræ til klassiske franske bistroretter og endda en masse vegetarretter.
Måske er det på tide at give Beaujolais en ny chance...
