Champagne - en boblende verden

GODT AT VIDE OM CHAMPAGNE

Champagne er et godt beskyttet produkt, og det fineste af sin slags. Derfor må andre mousserende vine ikke kalde sig Champagne.

Champagnemetoden eller Methode Traditionelle, som man også kalder den, bliver brugt mange andre steder til produktion af mousserende vin, men den oprinder fra Champagne i Frankrig og er blevet forfinet gennem mange år.

Sådan laves champagne

Kort fortalt handler det om at skabe en nr. 2 gæring i flasken. Det er den der skaber de fine kulsyrebobler i Champagnen. Den færdige vin tilsættes en blanding af sukker og gær og så kapsles flaskerne til og gæringen går i gang. Gærcellerne æder sukkeret og kulsyren er et biprodukt af den proces.

Flasker lægges i pupitre, som er en slags vinreol, hvor de vendes forsigtigt ( remuage ) for at få alle de døde gærceller ned i flaskehalsen. Degorgement er næste skridt og her fryser man toppen af flasken og hiver kapslen af. Alle de urenheder der sad i flaskehalsen bliver nu skudt ud, og det er nu man beslutter hvilken type Champagne det skal være.

Dosage er en blanding med ugæret druemost som afgør sødmegraden af den færdige Champagne.

• Brut Nature: < 3 gram pr. liter
• Extra Brut: 0-6 gram pr. liter
• Brut: < 12 gram pr. liter
• Extra Dry: 12-17 gram pr. liter
• Sec: 17-32 gram pr. liter
• Demi-Sec: 32-50 gram pr. liter
• Doux: > 50 gram pr. liter
   

Hvilke druesorter bruges til at lave champagne?

Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier er de tre tilladte druetyper i Champagne. Der er stor forskel på hvordan Champagne smager, afhængigt af hvordan vinen er blandet eller om der er tale om Champagne, lavet på en enkelt druetype.

Champagne, som er lavet på ren Chardonnay kaldes Blanc de Blancs og Champagne som er lavet på ren Pinot Noir kaldes Blanc de Noirs. Pinot Meunier findes også som enkeltdrue Champagne, men bruges ofte som blandingsdrue.

Blanc de Blanc Champagne er perfekt som starter eller aperitif. Den er frisk og sprød og skærper appetitten inden et måltid. Blanc de Noir Champagne er mere fyldig og de kraftigste typer kan sagtens ledsage hovedretter med fx fjerkræ.

Langt det meste Champagne er en blanding af de tre druer og mange af større producenter, forsøger at ramme en ensartet smag år efter år. Det er det man kalder Non Vintage Champagne. Her bruger man vin fra ældre årgange til at justere vinen så smagen forbliver den samme. Vintage Champagne derimod, skal være fra den årgang man skriver på etiketten, og vil have et udtryk og en smag der er karakteristisk for en specifik årgang.

Al Champagne har som udgangspunkt godt af at blive lagret inden det drikkes. Især Vintage Champagne bør gemmes i nogle år. Så får man en meget større oplevelse ud af vinen. På Non Vintage Champagne kan man typisk se på bagetiketten hvornår vinen er frigivet og der kan man ligeledes få rigtig meget ud af at lade vinen ligge 4-5 år. Generelt er holdbarheden på Champagne god, og hvis den ligger mørkt og køligt, kan de holde i rigtig mange år.