Toscana

Toscana

Toscana er for mange mennesker essensen af Italien: skøn mad, fantastisk natur, smukke byer - og vidunderlige vine!

Vin fra Toscana er kendt over hele verden - vi nævner i flæng verdenskendte vinområder som Brunello di Montalcino, Chianti Classico og Bolgheri, hvorfra nogle af de kendeste "supertoscanere" laves.

Vores sortiment af pragtfulde vine fra Toscana bygger på årtiers samarbejde med små familie-ejede vingårde, hvor kvaliteten og håndværket er i top og priserne rimelige. Find din favoritvin fra Toscana her!

pr. side
Vis som Gitter Liste

28 produkter

Stigende orden
pr. side

Toscana, der er beliggende i det centrale Italien, bærer en helt unik fortælling omkring vinproduktion. Vin og druer har været en del af Toscanas historie i tusindvis af år, og deres vinhistorie går helt tilbage til 800 år f.Kr. Igennem ufattelig mange generationer er der således blevet nydt vin fra Toscana, som altid har været et meget beundret vindistrikt. Klimaforholdene i vindistriktet er desuden helt ideelle til lige netop vinproduktion.

80 procent af vinproduktionen i Toscana er rødvin, mens de resterende 20 procent fordeler sig udover hvidvin, rosé og dessertvin. Men selvom området er allerbedst kendt for rødvin, kan man også sagtens få udmærket hvidvin fra vinregionen. Afhængig af hvad man er til af hvidvin, skal man dog være opmærksom på, at toscanske hvidvine ikke er helt så karakteristiske som toscanske rødvine. Det er med rødvinen, den italienske vinregion sætter sig på verdenskortet.

Hos Laudrup Vin finder du et bredt udvalg af vin fra den populære italienske vinregion.

Vindistriktet Toscana og Sangiovese

Toscana er én af de vigtigste vinregioner i Italien. Hoveddruen, som bliver benyttet allermest i regionen, er Sangiovese, der betyder Jupiters blod. Man kan således også argumentere for, at det er den toscanske vinproduktions hjerteblod. Sangiovese-druen har nemlig en enestående rolle i Italiens, og især i Toscanas vinproduktion. Sangiovese-druen er den mest udbredte drue i Italien, og i Toscana ligger den til grund for det meste af den lokale vinproduktion.

Sangiovese-druen er kraftig, syreholdig og har et stort indhold af tanniner. Druen kan faktisk gå hen og blive direkte kras, hvis den står alene. Derfor blandes den ofte med andre druesorter, for at bløde smagen op, og for at give vinen en større kompleksitet og variation. Sangiovese-druen kan for eksempel blandes op med en italiensk drue som Canaiolo eller en international drue som Carbernet Sauvignon.

Klassificeringen af vin fra Toscana

Som allerede nævnt, så har vin været en del af Toscanas historie i tusindvis af år. I de første mange år blev der fokuseret mest på kvantiteten fremfor kvaliteten. Men dette blev der senere lavet om på, da man oprettede et klassificerings-system, som vi kender det fra Frankrig.

Der er grundlæggende fire niveauer:

  • DOCG: Det højeste niveau af italiensk vin. Indeholder alle de samme krav/regler, som ved DOC – dog blot endnu skrappere regler. Derudover så skal vinen være flasket i regionen, hvor den produceres, og en smagskomité skal godkende vinene.  
  • DOC: Det grundlæggende kvalitetsmærke for italiensk vin. Her er der opsat regler for geografisk oprindelse, tilladte druesorter og en minimumsalkoholprocent.
  • IGT: Her er der en større frihed – både hvad angår område og druetype. Kvaliteten kan svinge utrolig meget.
  • VDT: Den laveste kvalificering, som er en såkaldt ”bordvin”, hvor kvaliteten ligeså kan svinge meget. Gå dog ikke fejl – mange af topvinene kan også findes her, som dog ikke overholde kravene for hverken DOC eller DOCG.

Fantastisk vin fra Toscana

Af vine fra regionen kendes f.eks. Chianti- og Brunello-vine uden tvivl bedst, og er du til lidt ud over det sædvanlige, har du måske også stiftet bekendtskab med Supertoscanerne. Her er der tale om vine fra Toscana, hvor producenterne blander de klassiske italienske druer med forskellige internationale druer og får helt nye og spændende resultater. Læs mere om Supertoscanerne længere nede i teksten.

Der er en grund til, at Chianti og Brunello er de vine, der kendes bedst fra vinregionen. Det er fordi det er de udgør Toscanas hjerteblod, når man taler rødvin og kommer primært fra to områder; Montalcino i syd og Chianti mellem Firenze og Siena i hjertet af Toscana.

Brunello de Montalcino

Montalcino kendes fra Brunello de Montalcino vinene, som udelukkende bliver produceret i denne lille sydlige kommune. Brunello de Montalcino skabes af ublandede Sangiovese-druer, og disse skal være dyrket i dette særlige lille område af Toscana, for at kunne indgå i en Brunello de Montalcino vin.

Vinene fra Montalcino var nogle af de første vine til at opnå DOC status i 1966. Derfor er der også helt særlige regler for hvilke vine, der må skrive Brunello på etiketten. Hvis du gerne vil drikke Brunello, men ikke har lyst til de helt store vine, kan du nyde en ”mini Brunello”. Disse vine er skabt af en Sangiovese klon, og er friskere og lysere i smagen end de rene Brunello’er.

Chianti

Vin fra Chianti kan opdeles i syv underzoner. Den bedste af dem kaldes Chianti Classico, og denne kan igen deles op i to slags vine:

Den almindelige Classico, som er en ung frugtig rødvin. Den må sælges et år efter at den er høstet, og den gør sig bedst ved ikke at blive lagret. Den er oftest elegant og harmonisk i smagen og har kun et lille indhold af tanniner. 

Chianti Classico Riserva er også en Classico, men den skal lagre i mindst to år, før den skal drikkes. Den længere lagringstid giver en smuk blødhed til rødvinen, som også opnår en større kompleksitet og kraft i smagen.

Classico vinene er toscanske rødvine af den helt fine slags, og derfor er der også meget skrappe regler for, hvordan man skal producere sin vin, hvis den skal kunne kaldes en Chianti Classico.

De bedste supertoscanere

I virkeligheden er ”Supertoscaner” et sjovt navn at give til en vin, som kun delvist er lavet at toscanske druesorter. Men det er ikke desto mindre det, der er tale om. Supertoscanerne er vine, som først sent er blevet accepteret i de finere kredse, fordi de ikke følger de samme strenge krav og traditioner som den rent lokale vinproduktion.

I supertoscanere blander man den toscanske drue Sangiovese med andre internationale druer så som Carbernet Sauvignon, Merlot og Pinot Nero (Pinot Noir). Ved at blande drue sorterne kan man opnå helt nye og spændende vine, som overrasker med deres smag såvel som deres kvalitet.

Du skal derfor ikke være bange for at købe en supertoscansk rødvin af frygt for, om blandingen har forringet kvaliteten, men i stedet sætte dig op til en udsøgt vinoplevelse ikke lig noget, du har prøvet før.  

Er du på udkig efter en bestemt type vin Toscana, eller har du spørgsmål til nogle af vores vine her på webshoppen? Uanset hvad står vi altid klar til at hjælpe dig godt på vej mod din næste store vinoplevelse. Hos Laudrup Vin er vin vores helt store passion, og vi vil derfor gøre vores del for, at du kan få bestilt den helt rigtige vin hjem.

 

Bestil dine flasker allerede i dag og få det leveret inden for 1-3 hverdage. Husk på, at vi tilbyder fri fragt ved køb over 1500 kr. til alle brofaste øer i Danmark.