Veneto

Hvert år besøger mange danske vinentusiaster, vinelskere eller generelle livsnydere Gardasøen. I den forbindelse er det en yndet destination at svinge forbi Veneto og ikke mindst vinregionen Valpolicella for at nyde de mange flotte vinmarker og naturligvis for at besøge de lokale vingårde. Det kan vi godt forstå, for få steder finder man kombinationen af så smukke omgivelser og så god vin, der er til at betale for de fleste. 

Hvilke vine er kendte fra Veneto-regionen? 

Selv hvis man som dansker ikke har rejst i Veneto og ikke betegner sig selv som en vinnørd, er der en overhængende sandsynlighed for, at man alligevel kender til regionens vine. I Italien spiller området en stor rolle i Italiens totale vinproduktion, og de bedste af disse kommer fra Valpolicella: Vi taler selvfølgelig om de altid populære vine; Amarone della Valpolicella, Valpolicella Ripasso samt de søde Recioto-vine, der kan være helt uimodståelige. 

Valpolicella Recioto 

Selvom Amarone i dag er den mest populære vin, ville den ikke have været her uden Recioto, der var blandt de mest eftertragtede vine tilbage i Romerriget og i mange århundreder siden da har stået som den fornemste vin fra regionen.  
 
Recioto er en kraftig, intens og sød rødvin. Det er måske de færreste der ved det, men en Amarone udspringer faktisk fra Recioto, og dermed kan man i teorien sige, at en Recioto er en sød Amarone. Man standser blot gæringen, inden man omdanner sukkeret til alkohol. Omvendt er det dog denne proces, som er med til at danne en Recioto og ikke en Amarone. Når alt sukkeret får lov til at arbejde sig ind i druesaften, får du en meget sød og dyb rødvin, som i høj grad kan nydes som en dessertvin. Denne proces giver desuden Recioto en flot og mørk granatrød farve, og når du åbner den, vil du blive mødt af saftige blommer og dybe rosiner. Selvom den måske lyder tung, er de oftest en vin i perfekt harmoni: En helt fløjlsblød rødvin med en tilpas sødme, syre og fedme, der balancerer vidunderligt i hele vejen ned. 
 
Hvis du køber en flaske Recioto fra Valpolicella regionen, kan du gemme den i mindst til 15-20 år fra høståret. Her vil den stadig være fremragende... og endnu mere kompleks! 

Amarone della Valpolicella  

Navnet Amarone klinger godt i de fleste danskeres øre. Det er et velkendt navn på en rødvin af høj kvalitet, der er afledt af det italienske ord “amaro”, som betyder bitter. Det bitre – eller måske snarere tørre - skal ses i forhold til den søde Recioto, som Amaronen udspringer fra. Sammenlignet med næsten alle andre vine har den kraftige Amarone således stadig en del oplevet sødme, som sammen med den ekstreme dybde passer godt ind i de danske stuer en kold vinteraften.  
 
Amarone kommer fra Valpolicella i det vestlige Veneto. Ligesom Recioto adskiller den sig fra flertallet af vine ved at druerne efter høst lægges på gamle sivmåtter, hvor de tørres og dermed opnår øget koncentration og en ændring i aromaprofilen. Amaronen er for alvor blevet et populært bekendtskab i Danmark i det 21. århundrede, men populariteten er dog langt fra kun et dansk fænomen. I 2010 blev Amarone også klassificeret som en DOCG, som er det højeste i det Italienske system. Det stiller visse høje krav og standarder for, hvordan man dyrker druen, hvornår på året man høster, at høsten i øvrigt skal foregå manuelt samt at hoveddruerne Corvina og Corvinone skal stå for mindst . Amarone skal desuden lagre i mindst 2 år, inden den må aftappes. 
 
Med DOCG-statussen ændrede vinen også navn fra Valpolicella Amarone til Amarone della Valpolicella. Læg mærke til dette, hvis vinen er produceret efter 2010. Hvis der står noget andet, er det ikke en ægte Amarone! 

Valpolicella Ripasso 

Veneto er også kendt for at fremstille Ripasso-vine. En Valpolicella Ripasso kan beskrives som en rødvin, der er en god blanding mellem en “almindelig” Valpolicella og den væsentligt kraftigere og mere komplekse Amarone. Ripassoen begynder nemlig sit liv som en Valpolicella - altså en rødvin lavet på friske druer ligesom næsten alt andet rødvin i verden. Når Amaronen nogle måneder senere er færdig med sin gæring, hældes kvaset (drueskallerne og gærrester) oven i Valpolicellaen, som dermed får en ekstra dosis af smag og alkohol, inden den hældes på egetræsfade. En Ripasso kan derfor betegnes som at være en lillebror eller lillesøster til den populære Amarone.  
 
Der er måske derfor også nogle, der vælger at kalde en Ripasso for en fattigmands-Amarone, men det er da ingen grund til. For selvom de har meget tilfælles, kan de også mange forskellige ting. Hvis du er til en fyldig rødvin men stadig frisk rødvin med en dyb farve og udviklet aroma, som du også kan nyde uden mad til... Ja så skal du vælge en Valpolicella Ripasso.

Soave

Er vinen hvid? Så hedder den ikke Valpolicella men Soave, selvom den kommer fra samme område!

Soave laves på druen Garganega og giver typisk tørre, let mineralske og friske vine. Undertiden lagrer de på gamle egetræsfade og får dermed lidt mere fylde, men aldrig i så udtalt grad, som man især kender fra vine på Chardonnay-druen.

Fra Soave laver man i øvrigt også en den søde Recioto di Soave. Altså fuldstændig det samme vin som Valpolicella Recioto - bare med grønne druer.

To måder at lave Amarone på i Veneto

Fremstillingen af Amarone della Valpolicella er ensbetydende med tørrede druer, der næsten bliver til rosiner inden den videre produktion. Som med så meget andet her i verden, er der dog forskellige måder at gå til opgaven på. 
 
Den traditionelle måde er stadig udbredt men bruges primært blandt mindre producenter. Her lægges de hele klaser på gamle sivmåtter oppe på et loftrum, hvor vinden kan passere igennem og dermed skabe den ønskede tørring. Det giver i sagens natur den mest autentiske smag. Dog er der risiko for, at der kan udvikles råd, hvis ikke de bliver vendt ved håndkraft hver eneste dag, og dén færdighed er der ikke mange nulevende italienere, der mestrer. 
 
Den mere moderne løsning til at behandle druerne på, er ved at skabe en mere kontrolleret tørring. Det sker ved hjælp af moderne ventilationsmaskiner, der speeder processen en lille smule op men – vigtigst af alt – sparer producenten for en masse arbejdstimer og begrænser risikoen for råd. 
 
Hver vinproducent arbejder på deres måde. Uanset, hvilken tørringsmetode de benytter, kan du være sikker på at få en vin, der smager helt unikt af Vento, når du nyder din Recioto, Amarone eller Ripasso.