- Producent
- Type
- Varenr.6950.2017
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent13,8
- ØkologiskNej
Liquid Farm White Hill er lavet på Chardonnay fra markerne Bent Rock, Zotovich, Kessler-Haak, Ritas Crown, Huber, Radian og Clos Pepe - alle sammen i det kølige Sta. Rita Hills, hvor winemaker James Sparks' snart lange erfaring områdets finurligheder implementeres på forbilledlig vis.
Vinen er gæret på det naturlige gær, hvorefter 4/5-del er lagret 12 måneder på neutrale 4-5 år gamle franske egetræsfade og resten i ståltanke. Den er ufiltreret og kun tilsat en minimal dosis SO2 for at sikre kontinuerlig kvalitet i flasken i mange år fremover.
Med tid i karaffel eller luft i glas udfolder aromaen en fornem, frisk og citruspræget Chardonnay-frugt, der for området er forunderligt mineralsk med associationer til kalk og flint. På tungen melder grønne æbler og blomsterhonning sig i koret, hvor også klemmentiner og en knivspids smør former den kølige og syrerige eftersmag, der næsten sitrer af uforløst energi.
Man fristes til at sige, at Chablis møder Californien på smukkeste vis her i vel nok det bedste bevis på Liquid Farms jagt på frisk og kølig Chardonnay.
For optimal nydelse anbefaler vi, at du hælder vinen en tur på karaffel i en times tid før servering - allerhelst ved 9-11 grader.
Under 1000 kasser er der produceret af denne vin, så nyd den, mens den varer!
92 point - Vinous v/ Antonio Galloni, september 2019
"The 2017 Chardonnay White Hill is airy, gracious and lifted in feel, with slightly softer contours than is often the case. Orchard fruit, lemon peel, mint, almonds and wild flowers all open up effortlessly. Best of all, the 2017 will drink well upon release. Understated saline notes add complexity as this classy, polished Chardonnay shows off its charming personality"