Om Liquid Farm White Hill Chardonnay
White Hill fra altid herlige Liquid Farm er den friskeste af deres Chardonnays, her fra markerne Bent Rock, Zotovich, Kessler-Haak, Ritas Crown, Huber, Radian og Clos Pepe. Fælles for druerne fra disse marker er deres relativt kølige stil, og så er de alle at finde i det kølige Sta. Rita Hills, hvor winemaker James Sparks' snart lange erfaring med områdets finurligheder implementeres på forbilledlig vis.
Vinificering
Vinen er gæret på det naturlige gær, hvorefter 80% er lagret 12 måneder på 4-5 år gamle og dermed næsten neutrale franske egetræsfade af højeste kvalitet. De resterende 20% lagres i ståltanke for at føje en mere umiddelbar frugtaroma og oplevelse af friskhed til vinens samlede smagsprofil.
Endelig er den ufiltreret og kun tilsat en minimal dosis SO2 for at sikre kontinuerlig kvalitet i flasken i mange år fremover.
Aroma og smag
White HIll er initialt en smule underspillet, men det er alt sammen spil for galleriet. Med lidt tålmodighed og evt. en karaffel udfolder aromaen nemlig en mangefarvet mosaik af frisk, citruspræget og hvidblomstret Chardonnay-frugt, der suppleres af forunderligt mineralske associationer til kalk og flint. Og det er kun begyndelsen.
På tungen melder grønne æbler og blomsterhonning sig i koret, som først dernæst giver små smagsprøver på nødder og smør i dens afrundede hjørner. Dette, vel at mærke, uden på noget tidspunkt at kamme over i den fede og fad-pumpede form for Chardonnay, Californien primært er kendt for.
Eftersmagen er desuden kølig og syrerig men samtidig også kraftfuld og næsten sitrende af uforløst energi.
Serveringsforslag
For optimal nydelse anbefaler vi, at du hælder vinen en tur på karaffel i en times tid før servering - allerhelst ved 9-11 grader.
Under 1000 kasser er der produceret af denne vin, så nyd den, mens den varer!
Anmeldelser og point
94 point - Vinous v/ Antonio Galloni
"The 2018 Chardonnay White Hill is bright and beautifully focused. Lemon oil, white flowers and tropical accents give this mid-weight, layered Chardonnay tons of character. Chamomile, apricot, sage, crushed rocks and mint develop later, adding striking dimensions of complexity. The 2018 is a blend from Clos Pepe, Kessler-Haak and La Rinconada, sites that are so complementary."
93 point - Jeb Dunnuck
"Starting with the 2018 Chardonnay White Hill, which was brought up in a mix of neutral oak and stainless steel, it reveals a light gold hue to go with a great bouquet of caramelized citrus, white flowers, brioche, and salty minerality. Vibrant, fresh, medium-bodied, and elegant on the palate, it's beautifully done and should evolve for over a decade in cold cellars."
- Producent
- Type
- Varenr.6950.2018
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent13,8
- ØkologiskNej