- Producent
- Type
- Varenr.4589.2017
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent13,5
- ØkologiskNej
- Drue
Om Louis Latour Monthélie 1er Cru "Clos des Toisières"
Engang lå et lille stenbrud ved den lille landsby Monthélie, der ligger gemt væk mellem vinmarkerne i Meursault og Volnay. Stenbruddet hed "Clos des Toisières" - en etymologisk afledning af 'toit', der betyder tag, fordi de enorme flade sten, der blev fundet i jorden, nogle gange blev brugt som tag på områdets bygninger. Et stenkast derfra (med en lidt mindre sten!) ligger så Louis Latours stolte monopolmark, som bærer samme navn og for den sags skyld også rummer mange af de samme sten. Stenene er betydningsfulde for jordens temperatur, ph-værdi og mikrobiologi, og i kombination med den høje sol-indstråling, der hører sig til markens sydøstvendte eksponering, opstår dermed et særligt terroir med potentiale til at lave fin og kompleks Pinot Noir med et særegent twist!
Vinificering og lagring
Hos Louis Latour favnes dette terroir ved at lave vin med karaktér og kompleksitet. Først afstilkes og knuses druerne, inden de hældes til gæring i traditionelle åbne gæringskar. Vinen lagrer derefter 10-12 måneder på franske, mediumristede egetræsfade fra Louis Latours eget bødkeri.
Aroma og smag
Monthélie 1er Cru "Clos des Toisières" stråler i glasset som nyslebne rubiner, og næsen lever for vores del heldigvis op til forventningerne:
Op af glasset træder mørke, sødmefulde kirsebær, tørrede blomster og sort the i samlet flok med friske mandler og saltkaramel.
På tungen træder vinen med eksemplarisk balance; frisk med en dejlig frugtsyre, sødmefuld fra frugten og med dejligt faste tanniner, der kalder på modspil på tallerkenen.
Serveringsforslag
Dermed lyser denne lækre Pinot Noir for alvor op, når den serveres til grillet gris, kalv eller grønt, hvis ikke til simreretter à la "coq au vin", ”boeuf bourguignon” og ”cassoulet” samt modne oste.
Vi anbefaler at nyde den ved 15-17 grader inden for 15 år fra høståret.