- Producent
- Type
- Varenr.4559.2021
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent13
- ØkologiskNej
- Primær Drue
- StilFrugtig & saftig
Om Louis Latour 'Rully'
Den første landsby, du møder, når du bevæger dig sydpå ud af Côte d'Or og ind i Côte Chalonnaise, hedder Rully (udtales [ry'ji]), og det er på denne undervurderede adresse, du skal gøre stop, hvis du for alvor skal fornemme, hvad denne vin er rundet af. Markerne her i den nordlige del af det sydlige Bourgogne ligger således lidt højere end i Côte de Beaune - fra 230 til 300 meter over havet - og på en jordbund rig på mergel og kalksten, hvilket typisk giver Chardonnay med en god fedme og smagsintensitet. Altså ægte gastronomisk hvidvin, der ikke smager af hvad som helst.
I denne smækre Rully fra Louis Latour mærker du netop denne generøse kropsfylde, der kombineret med en lækker friskhed kan minde om, hvad du finder nordpå i Mâcon eller med lidt god vilje i Meursault, hvis du elsker den mere smørfede og cremede side af Chardonnay-druen!
Vinificering og aldring
I dette tilfælde kommer druerne fra både nord- øst og sydvendte marker, der alle afspejler dette . Druerne høstes ved håndkraft, presses og gæres så i temperaturkontrollerede ståltanke med fuld malolaktisk gæring på bærmen. Vinen lagrer derpå 8 til 10 måneders, ca. halvedelen på egetræsfade fra Louis Latours eget bødkeri.
Aroma og smag
Den færdige vin afslører på den bekostning en smuk lysegul farve og diskrete gardiner i glasset. Louis Latours vine kammer aldrig over i fedme og smør, men i næsen spæder den alligevel i med en subtil duft af vanilje, smørstegte mandler og blomsternoter, som smukt komplimenterer den frugtige kerne af gule æbler, citron og akaciehonning.
Smagen er mediumfyldig med cremede kanter og en veldoseret frisk syre, der munder ud i en dejlig mineralsk afslutningen med stor kompleksitet!
Serveringsforslag
Vin som denne har et stort potentiale på frokost- og middagsbordet. Prøv den eksempelvis til hvide asparges med rejer og holandaise, stegt ørred med mandelsauce, kylling eller - på ostefronten - meget gerne gedeost, hvor den tæmmer den undertiden skarpe smag uden at lade sig overdøve.
Vi anbefaler at nyde den kølig men ikke for kold; helst ved 8 og ikke varmere end 12 grader.
Anmeldelser og point
(sagt om årgang 2020)
90 point - James Suckling, september 2022
"A very good introduction to this underrated appellation in the Cotes Chalonnais, this has a lovely interplay of creaminess, discreet lemony fruit, a touch of honeycomb character and stony minerality. Slightly austere at the finish. Drink now."