Om Luis Anxo Viña de Martín Escolma
Treixadura, Albariño, Torrontés og Lado giver normalt mineralske, aromatiske og slanke vine. Mange vinproducenter tøver derfor med at anvende egetræsfade til lagringen, da de frygter, at det vil overskygge druernes egne karakteristika med unødig fylde og smag.
Når en vinkunsnter som Luis Anxo udvælger sine bedste druer og først naturgærer, siden lagrer dem et år i brugte, franske egetræsfade, er det dog ikke et smagsmæssigt spørgsmål om enten eller: Her er det både og...
Aroma og smag
Subtil og underspillet åbner rummer Escolma en underliggende kompleksitet, der vokser i glasset og skaber en farlig afhængighed. Balancen mellem druernes oprigtige frugt og friskhed på den ene side og lagringens resulterende dybde og fylde er intet mindre end fabelagtig. Stadig med citroner, klemmentiner, forårsblomster, ferskner og flintesten som førstevioliner fuldender associationer til honning, mandler og bagte krydderier oplevelsen af et fuldt symfoniorkester med deres harmonier bagved.
Dertil kommer den uophørligt friske eftersmag som et pust fra det nærliggende Atlanterhav.
Serveringsforslag
Og når vi nu er ved havet:
I Galicien er de mildt sagt glade for fisk og skaldyr, og dette er unægtelig vinen at ty til, når blæksprutten, østersen eller den hvide fisk har været en tur i ovnen eller på panden. Prøv den også til en spicy gang skaldyrs-paella eller en fyldig og cremet risotto.
Vi anbefaler servering ved 9-11 grader.
Anmeldelse og point
Testvinder i Berlingske, oktober 2022
Lyt ved med i Søren Franks podcast her: https://www.berlingske.dk/soeren-franks-vinkaelder/soeren-frank-glem-alt-om-roed-tyresaft-det-sproede