Specifikationer
- Producent
- Type
- Varenr.0965.2020
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent12
- ØkologiskNej
30% Touriga Franca, 20% Tinta Amarela, 20% Tinta Roriz, 10% Rufete, 10% Tinta Barroca, 5% Malvasia Preta og 5% Donzelinho Tinto er den fremmedsproglige men dog succesfulde sammensætning bag Luis Seabras røde basis-vin. Markerne dyrkes bæredygtigt i 400-600 meters højde, og samtlige hele, håndhøstede klaser indgår derpå i vildgæringen - de 70% i ståltanke og de resterende 30% i traditionelle stenkar, hvor drueskindet trampes med fod. Vinen har derpå hvilet et år i gamle, neutrale fade. De resulterende dråber har en viril og påfaldende krydret aroma af knuste sten, nykværnet peber, tørrede urter og muld samt røde og mørke frugtnoter af kirsebær, tranebær og brombær. På tungen er der kraftige, finkornede tanniner, en vibrant mineralitet og en mørk, saftig eftersmag. Ilimitado kræver mad på bordet, men så har den til gengæld også potentiale til at stråle. Prøv den f.eks. til vildt, stegt eller grillet fjerkræ vendt i hvidløg, salvie og timian og serveret med en god, klassisk omgang ratatouille på siden. Vi foreslår hælde vinen på karaffel i en times tid inden servering ved 14-16 grader.
Skriv din egen anmeldelse