- Producent
- Type
- Varenr.0601.2021
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent12
- ØkologiskNej
Om Gallina de PIel 'Manar dos Sixas', Ribeiro
Alverdens hvidvinsøjne orienterer sig for tiden mod Galicien - du ved, Spaniens grønne og regnfulde nordvest, hvor det kølende Atlanterhav giver ideelle betingelser for at lave super lækker hvidvin, der er drikkevenlig og udfordrende på samme tid. Galicien er også sommelier Daivd Seijas' hjemstavn, og denne dragende hvidvin på Treixadura, Albariño og Godello-druerne er således en hyldest til ham samt til alt, hvad der er dejligt ved hvidvin!
Vinificering
Høstsæsonen her i Ribeiro-regionen indtræffer almindeligvis i det tidlige efterår, hvor klaserne håndplukkes og sorteres med høj præcision. I vinhuset 'koldmacererer' druerne et par dage i et kølerum, hvor mosten udvinder intensitet og struktur fra drueskallerne inden den presses og begynder sin gæring.
Vinen lagres dernæst 6-8 måneder "sobre lías" på de bundfældne gærrester, som både tilbyder ekstra fylde og tilføjer beskedne aromaer af f.eks. nybagt brød og nødder.
Aroma og smag
Og så står den ellers på solmodne ferskner, saftige citroner og friskgrønne æbler, nåh ja og så både de diskrete brød- og nøddenoter samt strejf af jasmin og salt. Ja vi taler naturligvis om duften på den færdige vin, der på tungen både er rank og sprød men også dybt seriøs.
Manar dos Seixas har samtidig en udtalt frugtsødme. Det skal dog ikke forveksles med restsødme, da vinen i praksis er knastør, når vi kommer til dens seriøse og velorkestrerede smag og eftersmag, som desuden underløbes af en sitrende, lethedsskabende syre. Dermed hopper vinen endnu en lige op i elegance, hvilket desværre også har som den uheldige bivirkning, at flasken hurtigt tømmes...
Serveringsforslag
Alt i alt er dette altså en stor vin, som - stadig i den friskere ende af hvidvinsskalaen - er svær at overgå til friske skaldyr og stenbiderrogn men også kraftigere fiskeretter. Ellers kan du altid gøre som de lokale: Nyde den til stegt blæksprutte med paprika og citron "Pulpo Gallaga"-style!
Anmeldelser og point
4,2 stjerner - Vivino
91 point - Guía Peñín (årg. 2019)
Oversat fra spansk: "Farve: funklende gul. Aroma: ekspressiv, hvide blomster, hvid frugt. Smag: Smagfuld, frugtig, velbalanceret , fin bitterhed."