Det er ikke kun kvaliteten af rødvin, der i de senere år har fået et boost i det nordvestspanske Navarra. Således har eksperimenter med internationale grønne druesorter ført til en tilsvarende stigende interesse for hvide vine, ikke mindst denne Chardonnay fra Monjardín, der er lagret et halvt år på nye franske egetræsfade og dermed opnår en større fylde og kompleksitet end sin ståltanklagrede søstervin. I glasset fremstår vinen fint citrongul og byder derfra på rige aromaer af citrus, modne gule æbler og ristede hasselnødder. På tungen følger en fyldig og cremet tekstur, der i god balance mellem fedme og syre følger den behagelige, mediumlange eftersmag hele vejen til den næste tår. Monjardín Chardonnay Barrica er med sin fyldige og bløde stil en fantastisk ledsager til stegte skaldyr, grillet hvid fisk og fyldige salater med olivenolie og feta. Vi anbefaler servering ved 8-10 grader indtil udgangen af 2022 .
Specifikationer
- ProducentMonjardin
- TypeHvidvin
- Varenr.0206.2019
- OmrådeNAVARRA
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent12
- ØkologiskNej
Skriv din egen anmeldelse