André Hueston Macks bud på The American Red Wine hovedsageligt bestående af Syrah fra det sydlige Oregon kombineret med en smule Cabernet Sauvignon og Merlot fra Red Mountain Washington. Oregon- og Washingtonvinene holdes adskilt i ståltanke efter lagring på egetræsfade, blandes så løbende ved aftapning. Dermed opnås noget så sjældent som Non Vintage-rødvin. Overraskende elegant aroma med hindbær, brombær, kirsebær og hvid peber. Frisk rød frugt i smagen med finkornede, bløde tanniner, lakrids, kaffe og granatæble i eftersmagen. Dette er grillvin par excellence: Frugten og tanniner matcher kødet og den friske syre tager gerne kampen op med en klassisk bèarnaise. Vi anbefaler at nyde vinen ved 14-15 grader i store bordeauxglas. 17/20 point - Forlaget SMAG: Etiketten er original, titlen er original, og samarbejdet er originalt, for vinen er et mix af Cabernet og Merlot fra Washington State og Syrah fra Oregon. Stilen minder mere om håndgranater end om hestesko, der er saftige, eksplosive kræfter i den, men Syrahs krydderier slår også fint igennem. Det er en saftig potensvin hen over grænserne, men den udvikler sig blødt og venligt i glasset og er lige sagen til en ordentlig luns amerikansk beef. - Henrik Oldenburg, Forlaget SMAG, Marts 2015 5/6 'Gastromænd' på Gastromand.dk: Americanstyle er hvad du får her. American Red Wine, lavet på Syrah og lidt Cabernet, banket på nogle ståltanke og så lagret på egetræsfade, ikke så meget pis - det vil nok overraske dig, at det faktisk er en meget elegant vin? Herlig duft af hindbær, kirsebær og lidt krydderier. Den har bløde tanniner, som gør sig glimrende til den fede julemad. Jeg ville næsten sige, at den kunne gå til grill også. Den skal og bør serveres køligt, men så fungerer den bestemt også, et nyt og spændende indslag fra Laudrup Vin. - Gastromand kårer Årets julevin, November 2014
Specifikationer
- ProducentMouton Noir
- TypeRødvin
- Varenr.6902.NV
- OmrådeOREGON
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent13,7
- ØkologiskNej
Skriv din egen anmeldelse