- Producent
- Type
- Varenr.6127.2022
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent13,5
- ØkologiskNej
- Primær Drue
Om Neudorf Moutere Chardonnay Rosie's Block Single Vinyard
Denne pragt-chardonnay opkaldt efter Judy og Tims datter – Rosie – som i dag er vinhusets winemaker. Vinen har struktur som stor Côte de Beaune til den halve pris og har længe været en af vores foretrukne Chardonnay-vinene til prisen set over hele vores sortiment!
Dyrkning og vinificering
Rosie's Block dyrkes som Neudorfs øvrige marker med en enorm respekt for miljøet og områdets naturlige biodiversitet, som medvirker til at give vinstokkene et stærkere immunforsvar og resistens mod potentielle sygdomme.
Måske deraf kommer vinens krystalklare renhed, der i struktur og kompleksitet komplementeres af effekterne fra den vilde gær, som tranformerer most til vin i franske egetræsfade (15% nye). Efter malolaktisk gæring bliver vinen liggende på gærresterne i 10 måneder, inden aftapning med minimal tilsætning af SO2.
Aroma og smag
Den færdige vin er fedmefuld, generøs og alligevel saftig og rank med en bævrende friskhed både i duft og smag.
Første indtryk er friskpressede citroner med syltet skal, og ud af dette vokser sødere, krydrede og mere cremede hints af alt fra æbletærte og kandiserede pærer til honningristede hasselnødder, krydderurter, blomster og brioche.
På tungen rammer vinen skarpt og energisk og viser først senere sin sande, fyldigere krop og smørbløde indramning. Afslutningsvis tager den sitrende syre atter over for at følger de komplekse smagsindtryk til dørs.
Serveringsforslag
Dejlig vin som denne fortjener at blive mødt af dejlig mad, og her er der heldigvis uanede muligheder. Prøv den både til martime serveringer med fisk, muslinger og stegte skaldyr eller grib til stegt kylling eller wienerschnitzel på kødfronten. Endelig er den bedårende til rodfrugtsupper, kartoffelpizza med rosmarin samt til salte og ikke alt for intense oste.
Anmeldelser og point
94 point - James Suckling, juli 2023
"Apple crumble, pears, lemon meringue, white pepper and some white rosemary on the nose. It’s medium- to full-bodied, sleek and focused, with lively acidity and a deliciously fleshy, long finish. From organically grown grapes. Vegan. Sustainable. Drink now or hold. Screw cap."