- Producent
- Type
- Varenr.6019.2019
- Land
- Område
- StørrelseAlm. flaske (75cl)
- Alkohol procent13
- ØkologiskNej
- Primær Drue
Martinborough er kendt som det vinområde i New Zealand, hvor det lokale terroir på flest områder kan sammenlignes med Bourgogne. Her på det sydøstligste hjørne af Nordøen skærmer kystbjergkæden mod øst for regn, mens kølige og kraftige, tørre vinde fra syd i stedet sørger for, at den sarte Pinot Noir-drue kan modnes på langsom og elegant vis. Netop Pinot Noir dyrker Palliser Estate derfor en del af på deres store Pencarrow Vineyard, som udgør det primære grundlag for denne vin.
Vinificering
I vinhuset inkluderes 10% hele klaser i gæringstankene, hvilket bidrager med en snert af grønne, krydrede aromanuancer. Efter gæring, som i høj grad udføres af naturens egen vilde gær, har vinen lagret i 10 måneder på franske egetræsfade (25% nye), inden den er tappet på flaske direkte fra kælderen.
Aroma og smag
I glasset står vinen med en flot rød farve med lyse kanter. Næsen er domineret af en ren rød frugt med noter af hindbær, rabarber, skovbund samt et pift af røg og mørke krydderier fra fadet. På tungen optræder vinen elegant med en intens frugt igen kombineret med krydrede nuancer, en fin syre og lidt tanniner, der giver flot balance og struktur og varer ved i en lang, blød og rund eftersmag.
Serveringsforslag
Med den elegante profil er Pencarrow Pinot Noir en oplagt hyggevin, der dog vil vokse yderligere i selskab med f.eks. kalvekød, perlehøne eller intense pastaretter. Servér ved 13-15 grader inden for 6-8 år fra høståret, mens vinens fine balance mellem frugt og fad endnu er på sit højeste.
Anmeldelser og point
90 point - James Suckling, oktober 2021
"Plenty of sweet spice and brambly forest notes, earth and a range of red to dark cherries. The palate has bright, fresh red-cherry flavors and smoky-oak influence adds plenty of spice. Supple. Drink now. Screw cap."