Danskeren, der revolutionerede Ribera del Duero
Den danske vinmager Peter Sisseck ankom til Spanien i 1993 for at lede et nyt projekt, Hacienda Monasterio. Mens han udviklede denne vin fra unge vinstokke, udforskede han samtidig Ribera del Duero-regionen og blev forelsket i flere gamle vinmarker. I 1995 erhvervede han disse marker for at skabe sin egen vin og Dominio de Pingus blev etableret. Navnet Pingus stammer fra Peters kælenavn som barn. En vin der om nogen vin i verden må siges at have opnået kultstatus for dens perfektionistiske og kompromisløse stil i alle vindyrkningens og vinproduktionens facetter.
Da Pingus første gang blev præsenteret i Bordeaux i 1996 under de årlige vinsmagninger, var modtagelsen ikke entydig positiv. Men ved ugens afslutning var Pingus én af de mest omtalte vine. Den berømte vinanmelder Robert Parker gav vinen en uhørt høj score på 96-100 point, hvilket hurtigt gjorde Pingus kendt verden over.
I dag løber prisen på auktioner nemt op i titusinder af kroner, hvilket kan lyde ganske skørt, havde det ikke været for dens uvirkelige smag. Men selvom vi er af den overbevisning, at alle på et eller andet tidspunkt i deres liv burde have fornøjelsen af at smage dette mesterværk, er der heldigvis også råd at hente til den lidt mere jordnære forbruger.
Således laver Peter Sisseck også den ligeledes eksklusive Flor de Pingus til godt en tiendedel af Pingusprisen, hvor man virkelig fornemmer magien. Derudover har Sisseck lanceret PSI, der ganske enkelt smager bedre og bedre år for år. Ja hvis du spørger os, er PSI i dag et mere end almindeligt kompetent bud på en ægte luksusvin, der for de fleste mennesker er til at komme i nærheden af, når vi taler om pris.
Peter Sisseck – fra København til Pingus, ”and beyond”
Peter Sisseck blev født i København i 1962, og her voksede han op, indtil han som naturinteresseret men skoletræt 14-årig rejste ned til sin onkel Peter Vinding Diers for at hjælpe til på hans vingård i Bordeaux. På vingården forelskede Peter Sisseck sig så meget i vinverdenens mangfoldighed, at han satte alle sejl i håb om selv en dag at komme til at producere en af verdens bedste vine.
Og så gjorde han noget, ingen andre i området ville have gjort:
I stedet for at studere ønologi i Bordeaux, hvor han alligevel befandt sig, returnerede Sisseck til Danmark for at studere på cand. agro på Landbohøjskolen. Her fik han et vitalt indblik i de biokemiske processer, der er nødvendige at kende for at forstå, hvad der sker i vinproduktionen uden at blive forudindtaget og fastlåst, som han mente, han var blevet det på ønologistudiet.
Efter studiet fik Sisseck arbejde på en række vinhuse i Frankrig og USA for at lære, observere og selv få deres metoder til at passe med hans teorier og visioner, inden han igen rejste mod Spanien, nærmere bestemt RIbera del Duero, hvor han i fem år fungerede som daglig leder på vingården Hacienda Monasterio. I disse år forfinede han sit billede af, hvad han ville, og i 1995 købte Sisseck så en gammel vingård med vinstokke helt tilbage fra 1929 i Ribera del Duero. På vingården skilte han sig af med alle, der vidste noget om vin, fordi han ikke orkede at høre på, hvad man plejede at gøre. Peter Sisseck ville nemlig gøre det på sin måde: Han ville skabe en vin, der var unik og udtrykte terroiret og klimaet i regionen i en helt anden grad, end nogen anden vin gjorde på det tidspunkt. Ingen pesticider, ingen amerikanske egetræsfade og ingen tør og støvet frugt. På ingen områder kunne der spares på noget, og så gav han sig ellers i færd med at producere sin helt egen vin...
"(...) the greatest young red wine I have ever tasted from Spain"
- Robert Parker Jr.
Petter Sisseck lykkedes som bekendt som det også har lykkedes for andre, men hvad der gør hans historie så enestående er umiddelbarheden af hans succes.
I 1996 – altså mens Sissecks allerførste årgang af Pingus endnu lå og modnedes i de franske egetræsfade - var rygterne om en helt særlig vin nået til den berømte og indflydelsesrige vinskribent Robert Parker. Han fik lov at smage en fadprøve, og med hans dom var der kun én vej for den ambitiøse dansker. Parker gav vinen de højeste point, der nogensinde var givet en vin fra Spanien i hans vinmagasin ’The Wine Advocate’. 96-100 point - et absolut enestående tilfælde til en absolut enestående vin, som han kaldte "the greatest young red wine I have ever tasted from Spain".
Tre vine - én filosofi
Fra starten har Peters vision været at tage Tempranillo-druen til nye højder og skubbe grænserne for, hvad druen kan præstere. I de første år fokuserede han på at genoprette balancen i de gamle vinstokke ved beskæring og reduktion af høstudbyttet, hvilket resulterede i en produktion på mindre end ét ton druer per hektar.
Pingus fermenteres i store trækar og efterlades i egetræsfade, hvor den udvikler sin unikke smag. Det er en vin, der balancerer mellem intensitet og elegance på en magisk måde. Mange vinproducenter har forsøgt at efterligne Pingus, men ingen har endnu opnået den raffinerede stil og eksotiske tekstur, der definerer denne vin.
I takt med den vilde efterspørgsel opkøbte eller lejede Sisseck i de efterfølgende år en mosaik af parceller med gamle vinstokke, der var i fare for at blive blive revet op og erstattet med nye, mere virile men kvalitetsmæssigt mindre attraktive stokke. Derfra skabte han Flor de Pingus og med erhvervelsen af endnu flere marker andenvinen "PSI".
Sanseoplevelser og biodiversitet
Pingus, Flor de Pingus og PSI er alle vine skabt ud fra de menneskelige sanser. Det handler ikke om teorier og teknologi, det handler om at kunne se, smage, lugte og føle. Og det handler om at arbejde sammen med naturen, at lytte til den, lære at aflæse den og styrke dens processer frem for at modvirke dem.
Mens verden blev mere og mere industrialiseret, gik Sisseck altså den modsatte vej væk fra monokultur, pesticider og herbicider. Det er der i dag meget få af de allerstørste vinproducenter der gør, men i 1990’erne var det ikke just noget, der kunne imponere de lokale, der mente, at manden måtte være gal – lige indtil de smagte vinen.
Siden 2001 har han arbejdet med biodynamisk vinavl for at skabe en bedre balance i sine vinmarker. Ved at introducere bæredygtige metoder har han formået at tæmme druernes naturlige kraft, alt sammen med det formål at sikre, at Pingus fortsat bevarer sin høje kvalitet og sit raffinerede udtryk på verdensmarkedet.
Hænderne væk i vinhuset
På samme måde bruges teknologi ironisk nok udelukkende til at sørge for, at der skal anvendes så lidt teknologi som overhovedet muligt.
I vinhuset træder han et skridt tilbage - for hvert år en smule længere end det forrige, mens mosten fra Tempranillo-druerne af sig selv påbegynder den lange, naturlig gæring baseret på den vilde gær fra druerne, der jo oprindeligt kommer markerne, jorden. Hans sted, hans terroir.
Da han startede, benyttede Sisseck desuden udelukkende franske egetræsfade i stedet for de amerikanske, som var de almindelige i området. I de år, der er gået, er andelen af nye fade imidlertid blevet mindre, lagringen kortere og stilen endnu mere stedspecifik og autentisk smag.
...og det virker. Det er med god grund, at Peter Sisseck mange steder ikke kaldes vinmager men en sand vinmagiker. Også selvom hemmelighederne ligger et noget mere jordnært sted.
