Huré Frères Champagne

Huré Frères er indbegrebet af familie-Champagne: To brødre og deres Premier Cru-marker danner fundamentet, mens næste generation viderefører arven med personlige cuvéer fulde af energi og finesse. Fra farfars kælder skabes alt fra vintagechampagner til den ikoniske Cuvée Memoire – et levende stykke champagnehistorie.

Læs mere om Huré Frères Champagne nederst på siden. 

Tre brødres fælles vision om at lave indbydende, personlig Champagne fra deres egne 1er Cru-marker er hjørnestenen i fortællingen om det familieejede Huré Frères, hvor næste generation i form af Raoul Hurés to sønner i dag har påtaget sig ansvaret for at videreføre familiens stolte virke.

Fra kælderen, der i sin tid blev udhugget af deres egen farfar, lancerer de tre Vintage-champagner og herudover to cuvéer; heraf må nævnes den særlige Cuvée Memoire aftappet fra det Solera-system, som far Raoul etablerede tilbage i 1982. Hver vin har sin identitet, og dog følges en rød tråd i mødet med dem alle i kraft af en umiddelbar, indlevende energi, struktur og en - i de bedste eksemplarer - ekstremt langlivet eftersmag.

Huré Frères er Champagnes eksemplet på, at drømmen om selv at lave vin på sine egne druer sagtens kan lade sig gøre uden at lade priserne stikke af fra konkurrenternes.