Marqués de Murrieta


Intet overlades til tilfældighederne hos Marqués de Murrieta - et på alle måder helt særligt navn i Rioja, der i 2016 blev kåret til "Best Winery of the year". Flere gange i de seneste år har deres røde og hvide "Castillo Ygay" endvidere indtage øverste trin på podiet over verdens bedste vine - flere gange med de magiske 100 point Parker. SÅ er vi ligesom i gang...

Læs historien om Marqués de Murrieta nederst på siden.

Vis som Gitter Liste

12 produkter

Faldende orden
pr. side

Riojas første 'Château'

Marqués de Murrietas nutidige sans for perfektion er nøje forbundet med vinhusets lange og enestående historie, der bærer meget af den samme glamour som de største chateaux i Bordeaux.

Hvor vinene i Rioja område helt tilbage i tiden var af svingende karat og udelukkende lavet til at blive drukket lokalt, var Luciano de Murrieta i 1844 den første til at sætte kvalitet på dagsordenen i denne del af Spanien. Hans erfaring kom bl.a. fra at have arbejdet på nogle af de fineste slotte i Bordeaux, og den professionelle tilgang til vinproduktion blev overført, først til hans egen måde at gøre tingene på, siden til metoderne i hele området. For sit forrygende arbejde blev han i øvrigt hædret med titlen "Marquis", der på på spansk er blevet til "Marqués" og siden har været en fast del af vinhusets navn.

I 1852 købte Luciano de Murrieta så ejendommen Ygay. Her i udkanten af Logroño grundlagde han Riojas første og stadig eneste "Château" med 300 hektar omkransende vinmarker til egen produktion. Den dag i dag kommer ikke én vindrue i Murrietas vine fra andre end marker end disse, som dyrkes og overvåges med milimeter-præcise hjælpemidler for at imødekomme enhver udfordring på det tidligst tænkelige stadie. På den måde skabes ideelle betingelser for at være drue i samtlige af markernes afkroge, og da det gennemrenoverede château i 2018 stod færdigt efter 20 års manuelt arbejde fra bunden, vendte ejendommen ikke kun tilbage til fordums pragt: Ved siden af står nu et helt nyt og top-moderne vinhus, der med winemaker María Vargas egne har givet alle vinene endnu et fra 2018-årgangen og frem.

Når man hører disse ord, er det svært ikke at glæde sig, selvom det også kan være svært at forestille sig, hvad der præcis kan gøres bedre. I forvejen starter Murrietas niveau tårnhøjt højt ved Reserva og Gran Reserva (ingen jóven og crianza) og fortsætter herfra opad til de ikoniske rødvine Dalmau og Castillo Ygay, der er fast inventar i top-10-kåringerne over Spaniens absolut bedste vine.

Glemmes skal heller ikke en lille produktion af den eftertragtede hvidvin - Capellanía.


Pazo Barrantes: "High Level" Albariño med alder 

Marqués de Murrieta ejer også Pazo Barrantes i galiciske Rias Baixas. Denne lille vingård anses af mange for at lave nogle af Galiciens fineste hvidvine.