Philippe le Hardi

Under Château de Santenays glaserede teglformationer hviler hundreder årgange af vin fra vores helt “nye”, ærkehistoriske Bourgognehus, der i dag deler navn med sin mest prominente ejer; hertugen af Burgund Philippe le Hardi.

I 1372 købte han slottet og indledte stedets lange vintradition. Senere blev han i øvrigt konge af hele Frankrig, men det er en anden historie...   

I dag ejer vinhuset intet mindre end 98 marker, og det er derfor forbilledligt, hvordan de trods den betragtelige størrelse formår at omfavne terroir, biodiversitet og årgangenes forskelligheder på en måde, der trænger igennem i de respektive vines smag.

Læs meget mere om filosofien, metoderne og Château Philippe le Hardis næsten 700 år lange historie nederst på siden.

Historieskrivende Bourgognehus med bæredygtige tendenser

I 1300-tallets Bourgogne kunne du kende de fineste palæer og officielle bygninger på deres mønstrede tagbeklædninger af glaseret tegl.  

Flere af dem står endnu med det tidligere hospital Hospice de Beaune som det mest berømte. Et andet kendt eksempel er det over tusind år gamle Château de Santenay, hvor disse vine fra Philippe le Hardi har hjemme.  

Philippe le Hardi var selv hertug af Burgund og siden faktisk også konge af hele Frankrig. Efter Bourgognestandarder er vinhuset, der er opkaldt i hans navn, faktisk forholdsvis stort, og det er derfor noget af et fund at konstatere, at disse vine stilmæssigt flugter storartet med vores passion for terroir og balance - kriterier, der ellers ofte er et bedre match med mindre producenter. Med hver vin fra Philippe le Hardi er det ikke desto mindre tydeligt, at den er vinificeret i sin egen ret med eksklusiv respekt for dens terroirmæssige særpræg og årgangenes variationer, lige som vi allerbedst kan lide det og ligesom det bør være - men langt fra altid er - når der står Bourgogne på etiketten.

Pioneer inden for biodiversitet 

Philippe le Hardi udmærker sig også i deres filosofi og tilgang til vinproduktion. Trods husets størrelse formår de at lave vin med stor respekt for terroir, biodiversitet og dyrelivet, efter de sidste 20 år at have påtaget sig et stort miljømæssigt ansvar ifm. dyrkningsmetoder, hvor de har vist sig sin en sande pioneer. Det har været TERRA VITIS certificeret siden 2004 og blev certificeret af landbrugsministeriet i 2009 for dets brug af bæredygtige dyrkningsmetoder. I 2015 var det et af de første domæner, der modtog 'High Environmental Value' (HEV 3) certificering i henhold til et nyt sæt specifikationer udstedt af det franske landbrugsministerium.

I 2021 startede vinhuset en konvertering til økologisk dyrkning, en proces der tager mindst 3 år, før vinene kan certificeres som økologiske. Men processerne er allerede nu "økologiske". Samtidig er de også begyndt at eksperimentere med vinproduktion uden tilsætning af sulfitter. 

Vi har "kun" hjemtaget 14 af de mest interessante og velsmagende vine, men du kan se et kort over alle deres vinmarker/appellationer her

Ærlige vine med tydelige terroir-fornemmelser

Vinene fra Philippe le Hardi varierer i intensitet, kropsfylde og smagsnuancer men drives alle af den samme fornemmelse for ærlighed og renhed. Stilmæssigt flugter de som nævnt nydeligt med vores passion for terroir og balance, og med hver vin er det tydeligt, at den er vinificeret i sin egen ret med respekt for dens terroirmæssige særpræg og årgangenes variationer.

For hvidvine handler det hos Hardi om at forvalte Chardonnay-druernes renhed, så den udtrykker dens oprindelse mere end noget andet. Fadlagring er en del af traditionen i Bourgogne og således også hos Hardi, der behandler fadene med stor præcision og ydmighed. Generelt går de imod mindre ristning for at bevare friskheden i solrige årgange samt for at fremme et længere lagringspotentiale. Når det er sagt, udføres 80% af arbejdet i marken ifølge domainets direktør, Jean-Philippe Archambaud, der tilføjer: "Vores opgave er simpelthen at ledsage Chardonnay’en i dens forskellige udtryk”.

For rødvine er arbejdet i kælderen mere teknisk, fordi produktionen skal styres omhyggeligt. Men menneskelig intuition og præcision forbliver afgørende, især under den manuelle pumpning, omstikning og omrøring. Hvert fad er unikt, og hver årgang følger en unik vej.

En vinøs magtfaktor i 650 år

Philippe le Hardi holder til i det historiske "Château de Santenay", der indtil for få år siden også var vinhusets navn. Slottet blev bygget helt tilbage i det 9. århundrede og blev i 1372 overtaget af hertug af Bourgogne, Philippe Le Hardi (Filip den Dristige på dansk), som altså endelig har fået sit navn på vinene her knap 700 år senere. Slottet gik siden i arv til sønnen Jean Sans Peur (John den frygtløse), og senere Philippe Le Bon (Filip den Gode), der ligeledes var interesseret i vine og kunst. I dokumenter fra 1796 kunne man se optegnelser af to vinpressere, så på slottet ved vi, at der er blevet produceret vin i mange år. 

I 1395 underskrev Philippe le Hardi grunddokumentet for enkeltsortsdyrkning i Bourgogne. Dokumentet fik navnet "Ordonnance de Philippe le Hardi". Pinot Noir erstattede således Gamay som den sort, der blev brugt til rødvinsproduktion i Bourgogne.

Slottet og markerne er siden gået i arv ad mange omgange til adelige, men i 1997 blev slottet og markerne køb af banken Crédit Agricole, der sidenhen har købt marker i Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin.

Historien om Filip den Dristige

Født 1342, død 1404. Philippe le Hardi betyder Filip den Dristige (også kaldt Filip d. 2 af Burgund), hvilket også var hans tilnavn, da han ad to omgange regerede Frankrig. Tilnavnet "den dristige" (på frank: le Hardi) kom på grund af hans deltagelse af hundredeårskrigen, for "Salget ved Poiters", 1356. 

Filip var søn af Frankrigs konge Johan den Gode (Johan d. 2 af Frankrig) og Bonne af Luxembourg, men det var Filips storebror Karl d. 5 (Karl den Vise) der arvede tronen, og videregav tronen til sønnen Karl d. 6 af Frankrig (Karl den Gale). Karl d. 6 led desværre muligvis af skizofreni og bipolar, og derfor indtog Filip den Dristige hele to gange positionen som erstatning som konge af Frankrig, indtil den næste retmæssige arving stod klar.