I 1881 grundlagde Pio Cesare dette ikon af et vinhus i sit navn, og med sit dedikerede arbejde og store tro på potentialet i Barolo, Barbaresco og Barbera har signor Cesare stor ære i den enorme berømmelse, vinene fra Piemonte nyder i dag.
Ejerskabet er siden da forblevet på familiens hænder, og det samme gælder deres store passion for hele tiden at søge nye og bedre løsninger i kælder og mark. Under ledelse af Pio Cesares oldebarn, Pio Boffa, erhvervede vinhuset de sidste af sine i dag 50 hektar vinmarker i nogle af de allermest eftertragtede områder. F.eks. anses vinmarken "Ornato" i Barolo-regionen og vinmarken "Il Bricco" i Barberesco for at være blandt de absolut bedste inden for deres respektive appellationer. I 2021 døde Boffa imidlertid uventet, og vinhusets ejerskab er gået videre til datteren Federica Boffa, som på sin egen, lidt mere nutidige og afslappede facon har høje ambitioner for at videreføre hendes fars projekt: Det handler om at kende og lære af vinhusets arv og historie uden at lade den blive en hæmsko for nye tiltag i dag og i morgen.
Federica har hele familiens opbakning, og vi er sikre på at hun nok skal formå at løfte den tunge arv. Eksempelvis har vinhuset flere gange været repræsenteret på Wine Spectators Top 10 over verdens bedste vine!