Vinding Montecarrubo

Danske Peter Vinding-Diers havde mere end 30 års erfaring med sig fra Bordeaux og Toscana, da han i 2005 flyttede til Sicilien og gav sig til at plante en vinmark på toppen af den udslugte vulkan Montecarrubo. Valget faldt på Syrah, fordi det var for koldt til Nero d'Avola, og det er han glad for i dag. I dag står Montecarrubo som et pionér-vinhus inden for økologisk og biodynamisk vinproduktion, der med terroir, tradition og teknisk ekspertise viser hidtil usete sider af Siciliens sjæl. 

"The result eclipses the variety and the transparent wines with surprisingly modest alcohol are truly reflective of the unique terroir, the potential of which no one had realised before Vinding's arrival."

- Jancis Robinson

Filtrer
pr. side
Vis som Gitter Liste

2 produkter

Faldende orden
pr. side

Vi har kendt til Peter Vinding-Diers i mange år, og vi skulle derfor ikke bruge lang tid på at tænke os om, da han i egen person henvendte sig i december 2023, fordi han ville have os til at forhandle sine vine. Først fik vi dog sendt prøver på de nyeste årgange, og lad os bare sige det som det er: Havde der været den mindste tvivl, inden vi smagte dem, skyllede deres krystalklare, dybe, blomsteromvundne og på én gang krydrede og saftige smage den nu endegyldigt væk.

På sporet af eventyret

Peter Vinding-Diers' rejse som vinavler spænder over kontinenter og årtier.

- “En start i Sydafrika i tresserne fulgt af 25 år i Bordeaux, mest Graves, hvor vi begyndte med Château Rahoul og Domaine la Grave og senere flyttede til Chateau de Landiras. I 1999 solgte vi Chateau de Landiras og Domaine La Grave, og forlod Bordeaux og rejste til Italien”.

I Bordeaux havde han bl.a. oplært en anden Peter - nevøen Peter Sisseck, hvis vine du i øvrigt også kan købe her hos os. Da Vinding og konen efter 25 år flyttede videre til Italien, hjalp han i første omgang til på en tidligere elevs vingård i Toscana, og han nåede også at slå sine folder i Rom, hvorfra han rejste ud som vinkonsulent i næsten hele verden, inden nysgerrigheden efter at have sit eget sted bragte ham til Sicilien i 2005. Her var det så, at han efter nogle år fik muligheden for at købe et unikt stykke jord på toppen af en udsligt vulkan, som han simpelthen ikke kunne modstå.

Kølig Syrah imod alle odds

Montecarrubos terroir er mildt sagt enestående, præget af vulkansk jord og en kølende vind fra det ioniske hav, der gør det muligt at skabe elegant vin imod alle odds. Til at begynde med voksede vilde mandeltrære og upassede oliventræer imellem rå klippestykker, som Peter måtte trække op af jorden med en bulldozer, han lånte af en ven. Den næste skridt var at beslutte, hvad der skulle dyrkes, og her vovede han sig ud på en vej, de færreste endnu havde betrådt:

"Nykøbt erfaring fortalte mig at Nero d'Avola ikke kunne modnes til fuldkommenhed på vores side af Sicilien men at Syrah gjorde det til perfektion. Problemet var, at den Sicilianske Syrah var degenereret (den har været her i over to hundrede år), så jeg ringede til en ven i Côtes du Rhône, som jeg vidste havde nogle gode "Massal selections" af netop Syrah."

"Massal selection" er udvælgelse af stiklinger fra de bedste vinstokke til udplantning og podning. Peter fik to selektioner, begge fra Hermitage, og med dem plantede han de første tre hektar, der i dag bruges i topvinen Vigna Grande. Siden har han selv avlet videre på disse stokke, som bruges på alle hans marker - også dem, hvorfra han køber frugten til Il Piccolo.

Modstandsdygtige vinstokke - forførende, stedtypisk vin

Fordelen ved at etablere en mark fra bunden er, at jorden dermed fremstår så ren, uspoleret og "autentisk", som det er muligt i et Europa, der har været gennemkultiveret i årtusinder. Peter Vinding-Diers nærer således en dyb forståelse for naturen og et ønske om at fremstille vine, der udtrykker stedets unikke karakter, og jo mindre påvirkning fra f.eks. pesticidrester, jo tydeligere et præg skinner igennem fra stedets terroir. Fra første dag har Peter derfor arbejdet efter økologiske og også biodynamiske principper, hvilket ikke blot beskytter miljøet men også styrker vinstokkenes modstandsdygtighed overfor sygdomme. De bliver sejere og stærkere end naboens, hvor der sprøjtes for alverdens ting, og hvor kunstgødning frembringer enorme men også uinteressante høstresultater. På Montecarrubo er det ombendt.

Druerne har en enorm koncentration og egenrådighed at arbejde ud fra. Der håndhøstes, og druerne køres til vineriet, hvor blade, sten og somme tider en enkelt slange sorteres fra, inden de spontant påbegynder gæringen i de åbne, traditionsrige gæringstanke.

Dette udgangspunkt og denne tilgang resulterer i vin af højeste kvalitet, som naturligt afspejler terroirets essens og giver vine med autentisk karakter og dybde. Det mener vi, og alverdens vinanmeldere har gang på gang vist sig enige, når de smager resultatet.

"The result eclipses the variety and the transparent wines with surprisingly modest alcohol are truly reflective of the unique terroir, the potential of which no one had realised before Vinding's arrival. "

- Jancis Robinson

 

I love its energy and, at times, nervous feel, which transports me to the Northern Rhône

- Antonio Galloni, Vinous


Med afsæt i disse ord fortsætter Vinding med at være en ledende figur i Siciliens vinlandskab, der dermed ikke behøver at hedde DOC Etna for at være interessant. Beviset finder du lige her i vinene fra Montecarrubo, og vi er her i Laudrup Vin beærede over at være inviteret med på den spektakulære rejse.