Vin fra Wien via Wagrams sjældne løssjord
Hos Laudrup Vin er vi stolte over at præsentere Weingut Leth – en familieejet vingård i Østrigs skønne Fels am Wagram på de bløde bakker nord for hovedstaden Wien. Vores valg af Leth skyldes deres dedikation til kvalitet, bæredygtighed og evnen til at producere vine, der smager ærligt og autentisk af det område, det kommer fra... Og som vi selv elsker at drikke!
Velkendte druer og klimatiske kontraster
Leth-familien er især kendt for deres arbejde med Grüner Veltliner, Riesling og Pinot Noir, som udgør en betydelig del af deres 50 hektar vinmarker. Deres sortiment spænder fra friske og frugtige vine til komplekse enkeltmarksvine, hvor de bedste marker er klassificeret som “Erste Lage” af Österreichische Traditionsweingüter.
Vinene fra Weingut Leth mangler ikke struktur men har samtidig en blødere frugt og lavere syre, end man er vant til fra de lidt køligere vinregioner Wachau og Kremstal længere oppe ad Donau-floden. I Wagram-regionen er man således kendt for sit relativt kontinentale klima og det tykke jordlag af "løss" – en finkornet, kalkholdig jordtype, der blev aflejret af vinden under sidste istid.
Løss er let at bearbejde, holder godt på vand og varmer hurtigt op, hvilket traditionelt har givet gunstige vilkår for en drue som Grüner Veltliner og stigende grad også Pinot Noir.
Bæredygtighed og håndværk
Weingut Leth er certificeret økologisk og bæredygtig, og de har i over 25 år undgået brugen af herbicider og i over 10 år også undgået insekticider. De arbejder med lavt udbytte og omhyggelig beskæring for at sikre druer af højeste kvalitet. Høsten foregår manuelt i flere selektive omgange, hvilket sikrer, at kun de sundeste og mest optimalt modne druer når kælderen. Dermed sikrer de også, at smagen holder sig så frisk og autentisk som muligt - lige som vi elsker og værdsætter i så høj en grad.
Hvorfor skulle jeg dog smage dem?
Hvis du - som vi - sætter pris på håndlavede vine med tydelig terroirkarakter, produceret med respekt for naturen og med en balance mellem tradition og innovation, ja så er Weingut Leth et oplagt valg. Deres vine tilbyder en autentisk smagsoplevelse af Wagram-regionens unikke egenskaber, og som med mange vinhuse i Østrig støtter du ikke en kæmpe fabrik men et lille familieforetagende, som lever og ånder for deres vin.
Vi hos Laudrup Vin er stolte af at kunne tilbyde vine fra Weingut Leth og ser frem til at dele disse karakterfulde vine med dig.